Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriskes Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 15 et frit bevægeligt Hcengselled, Albueleddet; dette er beliggende ved Brystets Underflade, der, hvor Forlemmet træder frit ud fra Kroppen. Bagtil findes paa Overarmbenets nederste Ende de saakaldte Armknoer, mellem hvilke der er en Fordybning, som om- slutter en Del af Albuebenets overste Ende. Underarmen er i Dyrets staaende Stilling lodret stillet, men den kan bojes fortil og opad mod Overarmbenet. Den bestaar af to indbyrdes forbundne Knogler: Spoleben (k) og Albueben (1). Spolebenet ligger forrest, er fuldstændig udviklet i hele sin Længde og danner med sin nederste Ende et Hcengselled med Forfoden. Albuebenet ligger bagest og er kun fuldstændig udviklet i sin overste, fra Siderne sammentrykkede Ende; beime rager op bag for Albueleddet og sætter derved Grænse for Uirderarmens Strækning. Forfoden bestaar af 3 Afsnit: Fodrod, Mellemfod og Taa. Fod ro den (ru) er sammensat af 7, i to Rækker ordnede, smaa, uregelmæssigt formede Ben; det udvendige af Benene i den overste Række, LErtebenet (m’), er stillet paa Høj- kant, rager bag for de andre og bidrager til Sidebredden af For knee et. Saaledes kaldes hele Partiet omkring Fodroden. I denne findes 3 Ledafsnit: et mellem den overste Række Fodrodsben (med Undtagelse af Wrtebenet) og Spolebenet, et mellem de to Rækker Fodrodsben og et mellenr den nederste Række og den nedenfor liggende Del af Forfoden. Kun i de to overste Led, der ere Hcengselled, foregaar Forfodens Bojning bagtil og opad mod Underarmen; det nederste Led er kun et Glideled ligesom de smaa Led, der findes mellem de i samme Rcekke liggende Smaaben. Fodrodens sammensatte Bygning er af stor Betydning, fordi det stærke Stod, Benenderne udsættes for, naar Dyret under Bevægelsen sætter Benet til Jorden, bliver fordelt paa alle de smaa, sammenstødende Ledflader og de Baand, der forbinde dem indbyrdes. Mellemfoden, der i Forbindelse med Fodroden ligger i Forlængelse af Underarmen, bestaar af en stor Midtknogle, det store (n), og to smaa Sideknogler, det udvendige og indvendige lille Mellemfodben (n’); kun det store er nedentil forsynet med en Ledflade, der danner et frit bevægeligt Hcengselled, Kodeleddet, med Kodebenet; de smaa Mellemfodben ere kortere end det store, og hvert af den: ender nedentil med en lille Knude, som kan foles udvendig fra, og som ofte forveksles ineb sygelige Bennydannelser, de saakaldte Overben. Taaen bestaar af tre Ledstykker: Kode-, Kron- og Hovben, som ligge i hverandres Forlængelse og tilsammen danne en fortil aaben Vinkel med Mellemfoden. De ere alle tre korte, men i forstellig Grad; Kodebenet (o) er længst, derefter kommer det næsten terningformige Kronben (p) og endelig det halvmaanedannede Hovben (g), til hvis bageste Hjorne der flutter sig et Par, paa Højkant stillede Bruft, Dragtbruskene. Leddet mellem Kode- og Kronben er et kun lidet bevægeligt Hcengselled, der kaldes Kronkeddet; det mellem Kron- og Hovben er et endnu mindre bevægeligt Hcengselled, Hovleddet. Bag Kodeleddet ligge et Par, nærmest trekantede Ben, Kodeser:ebenene (o’), der til- sammen danne en trisseformig Rende for Taaens Bojesener; paa tværs bag Hovleddet findes et lille, fingertykt Ben, Hovsenebenet (q’), over hvilket en af Taaens Bojesener glider, og som spiller en særlig Rolle ved Udvidelsen af den Hornkapsel, Hoven, som omslutter den nederste Del af Kronbenet samt Hovbenet og de Bloddele, som dække disse Knogler. ß. Baglemmet bestaar af det samme Antal Ledstykker som Forlemmet, men deres samlede Længde er ftørre, og de danne derfor en Vinkel mere end Forlemmets. Nævnede ovenfra nedad, kaldes de Bækkenben, Laarben, Under- laar eller Skank og Bagfod. Bækkenben. De to Baglemmers Bcekkenben danne i Forbindelse med Korsbenet en Ring, Bækkenet (r); dette er med sin forreste Del, Hoftebenene, stillet flraat i modsat