Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

16 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. Retning as Skulderbladet og begrænser Bækkenhulen, der omslutter Endetarmen samt Urin- og Konsredskaberne. Hvert Bcekkenben bestaar oprindelig af 3 Benstykker, der senere vokse sammen: Hoftebenet, Scrdebenet og Jsbenet. Host eb en et er omtrent trekantet; dets forreste, brede Del kaldes Hoftebladet og er forsynet med et fremstaaende ud- vendigt Hoftehjorne og et indvendigt Hoftehjorne, der ligger op mod Kors- benet; Hostebladets forreste Rand kaldes Hofte kam men, dets nederste Flade danner med Korsbenets Tvcerudvcekster det tidligere omtalte Glideled, Korsleddet. Hoftebenets smalle, bageste Del kaldes Hoftegrenen. Sædebenet, der danner en opadtil aaben Vinkel med Hoftegrenen samt Jsbenet, som sammen med Scedebenet danner Bækken- hulens nederste Væg, og Hoftegrenen ere sammenvoksede i og danne derved alle tre i Forening Hosteskaaleu — saaledes kaldes den stærkt udhulede Ledflade, som med Laarbenshovedet danner det meget frit bevægelige Kugleled, Hofteleddet. Lmirbenet (s) er en overordentlig kraftig Knogle, som, navnlig oventil, er forsynet med meget store Udvækster; af disse mærkes en indvendig: Laarbenshovedet, der danner en halvkugleformig Ledflade, der passer ind i Hofteskaalen, samt en udvendig: Ten store Omdrejerudvcrkst, der ligger omtrent lige saa langt fra Kroppens Midt- liitie, som det udvendige Hoftehjorne. Laarbenets nederste Ende har to kraftige Laar- bensknoer, som ere adskilte ved en Grube, og som need Underlaarets overste Ledflade og et Par, mellem denne og Laarbensknoerne indskudte, halvmaaneforinige Senestiver danne et meget stærkt Led, Knæleddet, der tillader Bøjning, Strækning og en ringe Grad af Drejning af de sammenstodende Ben mod hinanden. Bed Knæleddet træder Bagbenet frit ud fra Kroppen. Fortil er Laarbenets nederste Ende ledfojet med Knæskallen (s’), der tjener til Fastheeftning for flere kraftige Muskler, og som ved 3 meget stærke Senebaand (Knæbaand) er forenet med Skinnebenets overste Ende. Uuöerlaaret eller Skanken bestaar af to Knogler, Skinneben og Lcegben. Kur: Skinnebenet (t), der er det storste og ligger nærmest Kroppens Midtlime, er fuldstændigt udviklet. Læg benet (u) er et tyndt Ben, der ligger uden for Skinnebenet og er delvis sammenvokset med dette. Nedentil støder Underlaaret under en Vinkel*) sammen med Bagfoden og danner det meget stærke Hase led; i dette finder kun Bojning og Strækning Sted, men paa Grund af Ledfladernes særlige Form (Skrueform) og Stilling samt ben Maade, Paa hvilken de Sidebaand, der sammenholde dem, ere fasthcestede, tommer Hase- leddet i Besiddelse as en særegen Fjederkraft. Bagfoden bestaar ligesom Forfoden af Fodrod, Melleulfod og Taa. Mellein- fod og Taa forholde sig som de tilsvarende Dele paa Forlemmet. Bagfodens Fodrvd dannes as 3 Rækker smaa Ben. I Omfanget af Hasen er der af den Grund 4 Led; men kun i det overste as disse, i det mellem Underlaar og den overste Række Fodrodsknogler (Rullebenet og Hcelebenet), finder Bagfodens Bojning og Strækning Sted; i de andre sker der kun en ringe Glidning af de sammenstødende Knogler mod hverandre. Hælebenet eller Hasebenet (v’) er i sin overste Ende sammentrykt fra Siderne; det rager op bag for Haseleddet og giver derved Hasen Sidebredde; det tjener til Fastheeftning for Bagfodens Strækkemuskler. b. Hestens Muskler. Den Rolle, Musklerne spille, er ovenfor antydet; der staar tilbage at betragte de enkelte Musklers Virksomhed. Det vilde imidlertid fore os for vidt, hvis vi vilde gaa ind paa Beskrivelse cif alle Legemets Muskler; vi *) Paa Forlemmet ligge de tilsvarende Ledstykker, Underarm og Forfod, svin ovenfor nævnt, i hinandens Forlængelse. I 'M WMWSW