Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 17 skulle derfor indskrænke os til i det folgende at betragte nogle af de for Dyret vigtigste Mustler, og fremfor alt dem, som maa tillægges störst Betyd- ning ved Bedommelsm af Hestens Værdi som Brugsdyr. Derfor stulle ikke ellgang alle de Mustler, som ere nævnte og fremstillede paa Farvebilledet af Hestens overfladelige Muflulatur gores til Gellstand for Omtale. Man kan staffe sig et forholdsvis let Overblik over samtlige Muskler ved at betragte de Muskelgrupper, som bedække de forstellige Afsnit af Skelettet hver for sig, altsaa Hovedets, Halsens, Ryggens, Brystets, Bugens samt For- og Baglemmernes Mustler. Det maa imidlertid en Gang for alle fremhæves, at de allerfleste Muskler have en mangesidig Virkning, som langt- fra altid er Udtrykt i Muskelens Navn. 1. Hovedets Muskler. Af disse stulle vi nævne de saakaldte Tyggemuskler (bl. a. Nr. 11 og 12 paa Farvebilledet), der strække sig mellem Under- og Overkcrben og bevæge dein mod hinanden i opad- og nedadgaaende Retninger samt i Sideretning; de ere i Birksomhed, naar Dyret tygger. Naar de i Kæberne indesluttede Tandrækker derved trykkes og gnides mob hverandre, foregaar der en Knusning og en Maling af Føde- midlerne. Tyggemustlerne staa altsaa i Fordojelsesorganernes Tjeneste. De ovrige Mustler, der bedække Hovedskallen, ere mindre kraftige; dels tjene de til Bevægelse af Læberne og hjælpe til at holde Foderet inden for Tænderne, dels staa de i Aandedrættets Tjeneste ved at bevæge Næseborene, og endelig findes der nogle smaa, der staa i Sanse- redstabernes Tjeneste, idet de bevæge Ørerne, Ojelaagene og Øjnene. 2. Halsens Muskler. Blandt disse kan man især lægge Mærke til dem, der ligge oventil paa Halsen: а. Hovedets og Halsens Strækkemuskler; en af disse, Hovedets og Hal- sens remformede Muskel (16) er til Dels synlig paa Billedet; den er stillet paa Højkant og strækker sig tillige med andre, i Dybden liggende, men Paa lignende Maade anbragte Mustler fra Manken til Halsens overste Ende samt Nakkebenet; ved deres Virkning kunne disse Mustler rejse Halsen og føre Hovedet opad og bagtil. De Mustler, som ligge overfladeligt nedentil paa Siderne as Halsen, hore væsentlig til Forlemmet, men en af dem, Skulder- bladets Strcekkemuskel (21) tjener desuden til at stramme Halsens nederste Parti bagtil; den „bærer" Halsen; den er nemlig fastheeftet mellem de bageste Halshvirvler og en Del af Skulderbladets indvendige Flade. Til Halsens Strcekkenmfller slutter sig det elastiske Nakkebaand (*); det tjener til paa mekanisk Maade at bære Hoved og Hals; det bestaar af en snorformig Del, der gaar fra Brysthvirvlernes Torntappe til Nakken, og et hindeagtigt Parti, der strækker sig fra den snorformige Portion til de midterste Hals- hvirvler. , б. Halsens Bojemuskler, der til Dels ligge i Dybden paa Halsens Underside, ere ikke særlig kraftige og behove heller ikke at være det, da Halsens Bojning væsentligst sker ved Hjælp af Hovedets Vægt, naar Halsens Strækkemuskler slappes. з. Ryggens Muskler. Den eneste af disse, der fortjener videre Omtale her, er den lange Ryg muskel (45), hvis bageste Ende er synlig paa Billedet. Det er en af Legemets kraftigste Muskler; den strækker sig lige fra Bækkenets forreste Rand til de to bageste Halshvirvler og imellem disse, dens bageste og forreste Tilhccftmngspunkter, hæfter den sig desuden paa Lcendehvirvlerne, Brysthvirvlerne og den overste Del af de fleste Rib- bens udvendige Flader. Det er navnlig den Muskel, der giver Ryggen Fylde og Styrke, samtidig med at den skanner Rygsøjlen for Tryk; den er i det hele taget virksom i mange Retninger. Foruden at kunne strække Ryggen og krumme den til