Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

18 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. Siderne, kan den hæve Forkroppen; dette Arbejde udforer den ikke alene, naar Hesten stejler, men under enhver fremadskridende Bevægelse. Kun naar denne Muskel ei kraftig, fan Forbevægelsen blive god, og man ser da ogsaa hos den Heft, der t. Eks. traver godt, hvorledes Ryggen ligesom stives af, og Forkroppen ligesom holdes haaren af Rygmuskelen under Bevægelsen. Fremdeles kan den lange Rygmuskel fæstne Krydset (Bækkenet) og derved bidrage til, at de Muskler, der udspringe derfra (væsentlig Laarets Strcekkemuskler) faa et fast Punkt at virke fra. Endvidere kan den lofte Bagkroppen, naar Hesten vil flaa bagud, og endelig vil ben, fordi den hæfter sig paa de bageste Halshvirvler, st o tte den nederste Del af Halsen. 4. Brystets Muskler. De Muskler, som beklæde og strække sig mellem Ribbenene, ere for største Delen virksomme under Aandedrcettet, idet de kunne bevæge Rib- benene ud og ind og derved hjælpe henholdsvis til Udvidning og Forsnævring af Bryst- kassen i Sideretning (se senere). Mustlerne paa Brystets Underflade, de saakaldte Bryst- muskler, staa væsentligst i Lemmernes Tjeneste (se nedenfor). 5. Bugens Muskler, af hvilke en gaar paa langs (den lige Bugmuskel (39)), en paa tværs (Bugens Tvcermuskel, ikke synlig paa Billedet) og to paa hver Side paa flraa (den udvendige og den indvendige skæve Bugmuskel (40 og 41)), tjene dels som Bælte for Baglivsindvoldene, dels hjælpe de ved deres Sammentrækning til Ud aand in g en; endelig ere de ved deres Tryk paa Indvoldene i Arbejde, naar Dyret trænger paa for at gode, urinere eller sode, udvendig ere de dækkede nf en tyk elastisk Hinde, den elastiske Bughinde, som understotter dem i at bære Bag- livsorganerne. 6. Forlemmets Muskler bedække største Delen af Forkroppen. De kunne dels be- væge de forskellige Ledstykker mod hverandre, dels hjælpe de til at holde dem i deres Leje; andre tjene til Kroppens Fremad- eller Tilbagetrækning eller danne et Hængebælte for Forkroppen, og endelig er der nogle, som kunne understotte de egentlige Aandedræts- muskler. a. I den brede og flade trekantede Skuldermuskel (19), der strækker sig fra Nakkebaandet til Skulderknuden, er Forlemmet ophængt til Stammen; men tillige bidrager denne Muskel til at slutte Skulderbladet mod Manken; heri understottes den bl. a. af den brede Rygmuskel (20), der i flraa Retning strækker sig fra Lænden til Overarmbenets indvendige Flade, saaledes at dens forreste Bræmme kommer til at dække og trykke mod det bageste Hjorne af Skulderbladet, saafremt dette ikke er for- rykket fra sit oprindelige Leje. b. Skulderbladets og Overarmbenets, d. v. s. Bovpartiets Fremforing fler navnlig ved Virkningen af Forlemmets Fcellesmus kel (18), der oventil er fasthæftet paa Hovedets bageste Del, nedentil paa Skulderblad og Overarm. Jo mere fremstrakt Halsen holdes, desto lettere vil denne flabe, men dog stærke Muskel kunne trække Boven frem; jo mere rejst Halsen er, desto mere vil Boven, samtidig med at den fores fremad, blive løftet i Vejret. Naar Forlemmet er stillet skraat ind under Kroppen, kan Fcelles- muflelen tillige hjælpe til at trække Kroppen tilbage, og endelig kan den boje Halsen. c. Bovens Tilbageforing bevirkes især af den store Brystmuskel (24), der strækker sig fra den elastiske Bughinde samt fra den bageste Del af Brystbenets Underflade og de tilstødende Ribbens Brust til Skulderbladet og Overarmbenet i Om- fanget af Skulderleddet. Naar Forlemmet stotter i fremstrakt Stilling, kan denne Muskel trække Kroppen fremad. 8. Forkroppens Hcengebcelte bestaar væsentligst af den store takkede Muskel (22), en bred flad Muskel, der strækker sig fra de 8—9 forreste Ribbens udvendige Flader