Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Forny Lejeforhold og Virksomhed. 19 fortil og opad til den overste Del af Skulderbladets indvendige Flade. Idet Kroppens Vægt virker gennem denne Muskel, kommer den tillige til at bidrage til Skulderbladets skraa Stilling, og da den udspringer fra Ribbenene, kan ben, naar Dyret stiller For- lemmerne vidt fra hinanden, hjælpe til Udvidn ingen af Brystkassen (Jndaandingen). Den Muskel, der danner Kodfylden paa Bringen, den brede Brystmuskel (23), bidrager ogsaa til at bære Forkroppen, men tillige hjælper den til Balancen, ved under Be- vægelsen at trække Forkroppen over mod det af Forlemmerne, der skotter, medens det andet er loftet. Endelig kan den trække det loftede Forlem indad mod eller endog forbi det støttende; den kan med andre Ord fore Forlemmerne skiftevis over Kors og kaldes derfor ogsaa Krydsmuskelen. f. Vinkelen mellem Skulderblad og Overarmben, Skuldervinkelen, holdes i Stilling, d. v. s. forhindres i at trykkes sammen ved Legemets Vægt, ved Hjælp af den forreste Kammuskel (25) og Underarmens lange Bojemuskel (30). Den forste er ellers Strækkemuflel for Overarmen, men har som saadan intet iøjnefaldende Arbejde at udfore, da Bevægelsen i Skulderleddet kun er ringe; men da den kommer fra Skulderbladets udvendige Flade foran Skulderkammen, glider foran Skulderleddet og hæfter sig med stærke Sener paa begge Sider af Overarmbenets overste Ende, vil den spændes, saa snart Legemets Vægt (ellerUnderarmens Strcekkemuskler) føge at boje Skulderleddet. Den virker altsaa som en Fjeder og forholder sig i saa Henseende ligesom Underarmens lange Boje- muskel; denne, der kun delvis ses paa Tegningen, udspringer med en stærk Sene fra en Knude foran paa Skulderbladets nederste Ende, strækker sig nedad, forbi Skulderleddet mellem den forreste Kammuflels to Sener, lober langs Overarmbenet og hæfter sig paa Spolebenets overste Ende. Det er en ret fyldig, meget senet Muskel, som, foruden sin støttende Virkning paa Skulderleddet og sin bojende paa Underarmen, bi- drager til Forknceets Strækning; den staar nemlig nedentil i Forbindelse med For- fodens lige Strækkemuflel. Denne og Taaens lange Strækkemuflel understotte til Gengæld den lange Bojemuflel i at boje Underarmen (se nedenfor). g. Underarmens Strcekkemuskler (28 og 29) danne den store trekantede Muskelpude, der udfylder Vinkelen mellem Skulderblad og Overarinben; de udspringe ogsaa fra disse Knogler og hæfte sig paa Albuebenets overste Ende. Da Spændingen af disse Mustler bevirker, at Underarmens lange Bojemuflel strammes, bidrage be, naar Forlemmet stotter, ogsaa til at holde Forknceet strakt. Storste Delen af de Muskler, der bedække Forlemmets fri Del, virke paa Forknceet og Taaleddene; fortil ligge Strække-, bagtil Bojemufkler. t] , Allerforrest bemærkes Forfodens lige Strække muskel (31); den udspringer udvendig paa Overarmbenets nederste Ende, er oventil bred og kodfuld, aftager i Bredde nedefter, gaar over i en Sene, der glider foran Forknceet, og hæfter sig for paa det store Mellemfodbens overste Ende. Paa Grund af sit Udspring fra Overarmbenet kan den ikke alene strække Forfoden, men ogsaa, naar Benet er loftet, boje Underarmen. Af denne Mustels Fylde afhænger væsentligst Underarmens Sidebredde. Bagest paa Underarmen baade udvendig og indvendig ligge mest overfladeligt Forfodens Bojemuskler (33 og 34), som udspringe fra Armknoerne bag paa Over- armbenets nederste Ende samt fra Spolebenet; de hæfte sig paa Ærtebenet og det ind- vendige lille Mettemsodbens overste tykke Ende og boje Forknceet — til Dels rent mekanisk*), naar Albueleddet bojes. *) At en Muskel virker „rent mekanisk", vil sige, at den fremkalder Bevægelse af visse Skeletdele, uden at dens Kodbundter trække sig sammen. Den rent mekaniste Virk- ning fremkommer, naar Mnflelen strammes ved Stillingsforandring af Ledstykker, Landmandsbogeu. IV. 2