Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tt
. _________________________________________________________________'_____________________________________________
fe
i •
20
Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv.
Paa Underarmens udvendige Side, bag Forfodens Strækkemuskel ligge T a ae ns
Strækkemuskler, af hvilke den lange (35) er kräftigst; den kommer fra Overarmbenet
og Spolebenet i Omfanget af Albueleddet, aftager i Tykkelse ovenfra nedad og gaar ved
Forknæet over i en Sene, der holdes i Leje ved Tvcerbaand; Senen fortsætter sig nedad,
staar i Forbindelse med Taäleddenes Kapselbaand og hæfter sig paa Kronbenet og Hov-
benet ester at være bleven forstærket (gjort bredere) ved et Par Sener fra Gaffelbaandet
(se nedenfor), som stode til den paa Midten af Kodebenet. Den strækker Forknceet
(fordi den oventil hænger sammen med Forfodens lige Strcekkemuskel), bojer Albue -
leddet (fordi den udspringer fra Overarmbenet) og strækker Taaleddene.
Z. Inden for Forfodens Bojemuskler, bag paa Underarmen, ligge de kodede oberste
Dele af Taaens Bojemuskler (37); disse udspringe fra Overarmbenets nederste Ende
samt fra Spole- og Albuebenet, gaa bag Forknæet over i Sener — en overfladelig og
en dybere liggende; den sorste modtager bag Fodroden et senelignende stottebaand
fra Midten af Spolebenets Bagflade, den sidste modtager, idet den lober bag Midten af
Mellemfoden, et Stott eb aand fra den nederste Række Fodrodsben. Den overfladelige
danner nedentil, bag Kodebenet, en ringförmig Skede til Gennemgang for den dybtliggende
Bojesene og hæfter sig derefter med to Grene (en paa hver Side) til Kode- og Kron-
benet; den dybe Bojesene er nedentil hæftet til Hovbenets Understade. Bojesenernes
væsentligste Virkninger ere folgende: De stotte i Forbindelse med forflellige tvær- og
flraatlobende Senebaand Koden bagfra; de rette Koden, saa at den kommer til at
ligge i Mellemfodens (Pibens) Forlængelse, naar Hesten under Bevægelsen skyder fra med
Benet — denne Virkning er særlig iøjnefaldende, naar Dyret trækker en tung Byrde.
Fremdeles bøje de Koden, naar Benet er loftet fra Jorden. I ovrigt kunne Taaens
Bojemuskler stotte Albueleddet, fordi de udspringe fra Overarmbenet, samt strække
Forknæet, fordi de modtage de ovenfor nævnte Stottebaand; disse ville nemlig strammes
ved Virkningen af Legemets Vægt, efter at Koden har indtaget sin sædvanlige straa
Stilling i Forhold til Underarmen.
L Under (foran) Taaens Bojesener ligger endelig Gaffelbaandet, en til Sene
omdannet Muflel. Sammen med Bojesenerne og de for nævnte Senebaand støtter det
Kodevinkelen bagfra, og med de to Senegrene, som det sender fortil, og som forene
sig med Senen af Taaens lange Strcekkemuskel, virker det strækkende paa Taaen og
hjælper til, at Hoven kommer til at stotte med hele sin Underflade.
7. Baglemmets Muskler udvikle væsentligst den Kraft, ved hvilken Kroppen og
Byrden) flydes fremad; de ere da ogsaa gennemgaaende meget kraftige, tykke og brede.
De, der bedække selve Bagkroppen, virke paa Hofte- og Knæleddet; fortil ligge strække-,
bagtil Bojemuskler; men flere af disse Musklers Virkning er blandet.
«. Fortil paa Krydset ligger Laarets Stroetkemus kel, den mellemste !c!aar-
ballemuskel (46), hvis forreste Lap ses paa Billedet; den giver Muflelfylde til og strækker
sig fra Lænden og Hostebenet til Laarbenets store Omdrejerudvcekst. Det er en af Legemets
stærkeste Muskler, men for at den skal kunne virke med fremtrædende Krast, maa Bækkenet
være fæstnet af den lange Rygmuflel (se foran).
ß. Bagtil paa Krydset og Laaret ligge de overordentlig kraftige Skankens Boje-
muskler (48, 49 og 50); de udspringe fra Korsbenet, de forreste Halehvirvler samt Sæde-
benet, danne en nedentil bred Muskelpude og hæfte sig paa !saarbenet, paa Knæskallen
og paa Skinnebenet. Deres Virkning er derfor mangesidig og meget vigtig. For det
der ligge mellem de Knogler, paa hvilke Muskelenderne ere hæftede. Bojes s. Eks.
Underarmen fortil og opad, maa nødvendigvis de Muskler strammes, som ligge bag
paa Underarmen og strække sig mellem Knoglerne oven og neden for Underarmen.
xxxvev U