Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hesteavlens praktiske ledelse.
213
Korsel, maa man heller ikke forlange for meget af dem; især maa mail fra Begyndelsen
af aldrig bruge dem saa meget, at de blive trætte. Langsomt, roligt Arbejde er
en Hovedbetingelse for, at man skal kunne bringe noget virkeligt godt ud
af det unge Dyr, og kun en Gang imellem bor man tage en kort, men hurtig „Spurt"
for at se, om det unge Dyr virkelig kan udvikle sig i den foronstede Retning.
d. Te unge Dyrs Anvendelse til Avl. Naar der er Tale om at
udvælge de unge Dyr, der skulle anvendes til Avl, da er det jo især
Hingsten, som man maa være varsom med, at man ikke gaar hen og
kastrerer en Plag, som det senere viser sig vilde have haft stor Værdi
for Avlen.
Hvis der imidlertid ikke er Udsigt til, at en Hingstplag vil blive til noget udmærket
godt, maa man helst foretage Kastrationen i Aars-Alderen; thi da er Risikoen mindre,
og Dyret lider mindre samt udvikler sig smukkere og bedre til det Brug, man vil gore
af det, idet Halsen bliver finere, elegantere og mere bøjelig, og hele Hestens Bagpart
kraftigere og mere mustelfyldig.
Hopperne behsver man i Regelen ikke at udvælge i saa Ung en Alder,
da man sjælden fører dem til Hingst for deres 4de Aar; og helst maa man
opsætte det til 5te eller 6te Aar, saa at Dyret kan være fuldt udviklet, inden
det skal ernære et Foster; og saa har man jo ogsaa haft Lejlighed til at
erfare, om det er et Dyr, der er værd at anvende til Avl eller ikke.
M. H. t. de Fordringer, man bør stille til Eksterioret, Temperamentet
og Bevægelsen hos de unge Dyr, man agter at benytte til Avl, da stal der
Paa dette Sted væsentlig henvises til tidligere Afsnit; kim vil det være paa
sin Plads at fremhæve, clt det er overordentligt vigtigt at vælge Hopper,
som have en god Bredde og Dybde i Bugen, saa at der er god Plads til
Fosterets Udvikling.
I bedragerifl Djemed blive (især i Tyflland) mange Hopper, som ere „opskortede",
bedækkede i Maj og Juni, for bedre at kunne sælges Paa Hamborg Julemarked, og
derfor konimer der ikke saa faa drægtige Hopper hertil, som ingenlunde burde være
benyttede til Avl; men dette viser sig forst bagefter.
Naar en Hingst er 3 Aar, og den for ovrigt er godt udviklet
og fodret kraftigt og godt, kan man lade den bedække nogle faa Hopper,
men Antallet af disse maa allerhojst vcere 15 å 20.
Det er en Erfaring, at enten maa Hingsten eller Hoppen ikke være meget gammel;
har man derfor en gammel Hoppe, som det er en meget om at gore at faa Afkom af,
maa man helst fore den til en ung Hingst; hvis det omvendt er Hingsten, der er gammel,
viser den sig mest frugtbar med unge Hopper.
Hvad angaar den Pleje, som de nnge Hingste underkastes, da er der
Grund til at fremhæve, at mange af vore almindelige Bestelere af Landrace
alt for tydeligt bære Præg af, at deres hele Udvikling har været mangelfuld
som Folge af en fejlagtig Behandling under Opvæksten. Saa snart det
nemlig er bestemt, at Plaggen stal beholdes som Hingst, lade mange den
staa paa Stald og blive behandlet som en Fedestud, saa den ikke faar Lejlig-
hed til at udvikle og styrke -sine Lunger og Lemmer.