Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Hesten.
Man ser ofte langt bedre Hopper og Vallakker end Hingste; og det er netop, fordi
hines Udvikling hyppig har været mere naturlig end disses, idet Hopperne og Vallakkerne
have maattet arbejde lidt i Udviklingsalderen og desuden hver Sommer komme paa Græs.
E. Hestens Erncering.
Ved fhv. Forpagter R. Bladel.
I. FoLermcengde — Foderstoffer.
Hvor meget Foder man skal give en Hest, er umnligt at angive
nøjagtigt, da det beror baade paa Hestens Stsrrelse og det Brug, man vil
tage af ben*).
Heste, som kun anvendes til let Korsel og Ridning, og som der ikke for-
langes alt for meget af, kunne godt nojes med 8 å 10 Pund (4 å 5 Kg.) Havre daglig,
naar de dertil faa noget godt Ho et Par Gange om Dagen samt Halm (Hakkelse). En
middelstor Arbejdshest paa Landet kan i Regelen ikke udfore sit Arbejde med
mindre end 12 Pd. (6 Kg.) Kerne om Dagen og dertil saa megen sund og god Hakkelse,
som den vil æde; dog er det nødvendigt ved Foraars- og Efteraarsarbejdet at give
Hestene en Del mere, ja op til 16 å 18 Pd. (8 å 9 Kg.), da man paa den Tid forlanger
meget og anstrengende Arbejde af dem. Ligeledes maa Hingste, hvad enten det er
Arbejds- eller Luksusheste, fodres kraftigt under og ester Bedcrkningstiden. Enkelte give
Hingsten LE g (indtil 20 Stykker daglig) i Bedcekningstiden i den Tanke, at det opvækker
Kønsdriften. Det er dog tvivlsomt, om Mg have denne Virkning; men da de ere et
meget letfordøjeligt og sundt Kraftfoder, har Anvendelsen af dem naturligvis en vis Be-
tydning baade for unge og ældre Beflelere — men det er i øvrigt et Foder, der er alt for
kostbart, til at man kan anbefale dets Benyttelse uden for ganske særlige Tilfælde (Styrk-
ningsmiddel for Rekonvalescenter).
Hvad Foderstofferne angaar, da er Havre Ubetinget det bedste og
sundeste Foder for Heste, dog erstattes Havren ofte delvis af andre
Fsdemidler. Man kan saaledes give Arbejdshestene stsbte JErter, især om
Foraaret i den strenge Arbejdstid; men da LErter let kunne fremkalde Kolik,
naar de gives i for stor Mængde, maa de kun gives som mindre Tilstud.
Noget lignende gælder Bonner. Man anvender ogsaa forUden Havre en Del
andre Kornsorter, ja endog Oliekager. Det er saaledes meget almindeligt at
benytte Majs, da denne Kornsort sædvanlig er betydelig billigere end Havre.
Majsen anvendes paa forskellig Maade, enten malet eller — helst — blot flad-
trykt, eller den hele Majs stobes; den bor dog aldrig staa i Vand mere end hojst
*) Som passende Gennemsnitsfoder angiver Dammann folgende:
Havre. Ho. Halm.
Pd. (Kg.) Pd. (Kg.) Pd. (Kg.)
Lettere Arbejdsheste .... 6—10 (3-5) 6—9 (3-4Y2) 3 (IV,)
Sværere — .... 9—14 (4V--7) 8—12 (4-6) 3—4 (1V--2)
Svære Lastheste 14—24 (7-12) 12—15 (6-7V2) 4—5 (2-2*/2)
Ride- og lettere Koreheste 6—9 (3-4Va) 6—8 (3-4) 2—3 (1-1%)
Stærke Koreheste 9—12 (47,-6) 8 (4) 2—3 (1—17,)