Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
214 Hesten. Man ser ofte langt bedre Hopper og Vallakker end Hingste; og det er netop, fordi hines Udvikling hyppig har været mere naturlig end disses, idet Hopperne og Vallakkerne have maattet arbejde lidt i Udviklingsalderen og desuden hver Sommer komme paa Græs. E. Hestens Erncering. Ved fhv. Forpagter R. Bladel. I. FoLermcengde — Foderstoffer. Hvor meget Foder man skal give en Hest, er umnligt at angive nøjagtigt, da det beror baade paa Hestens Stsrrelse og det Brug, man vil tage af ben*). Heste, som kun anvendes til let Korsel og Ridning, og som der ikke for- langes alt for meget af, kunne godt nojes med 8 å 10 Pund (4 å 5 Kg.) Havre daglig, naar de dertil faa noget godt Ho et Par Gange om Dagen samt Halm (Hakkelse). En middelstor Arbejdshest paa Landet kan i Regelen ikke udfore sit Arbejde med mindre end 12 Pd. (6 Kg.) Kerne om Dagen og dertil saa megen sund og god Hakkelse, som den vil æde; dog er det nødvendigt ved Foraars- og Efteraarsarbejdet at give Hestene en Del mere, ja op til 16 å 18 Pd. (8 å 9 Kg.), da man paa den Tid forlanger meget og anstrengende Arbejde af dem. Ligeledes maa Hingste, hvad enten det er Arbejds- eller Luksusheste, fodres kraftigt under og ester Bedcrkningstiden. Enkelte give Hingsten LE g (indtil 20 Stykker daglig) i Bedcekningstiden i den Tanke, at det opvækker Kønsdriften. Det er dog tvivlsomt, om Mg have denne Virkning; men da de ere et meget letfordøjeligt og sundt Kraftfoder, har Anvendelsen af dem naturligvis en vis Be- tydning baade for unge og ældre Beflelere — men det er i øvrigt et Foder, der er alt for kostbart, til at man kan anbefale dets Benyttelse uden for ganske særlige Tilfælde (Styrk- ningsmiddel for Rekonvalescenter). Hvad Foderstofferne angaar, da er Havre Ubetinget det bedste og sundeste Foder for Heste, dog erstattes Havren ofte delvis af andre Fsdemidler. Man kan saaledes give Arbejdshestene stsbte JErter, især om Foraaret i den strenge Arbejdstid; men da LErter let kunne fremkalde Kolik, naar de gives i for stor Mængde, maa de kun gives som mindre Tilstud. Noget lignende gælder Bonner. Man anvender ogsaa forUden Havre en Del andre Kornsorter, ja endog Oliekager. Det er saaledes meget almindeligt at benytte Majs, da denne Kornsort sædvanlig er betydelig billigere end Havre. Majsen anvendes paa forskellig Maade, enten malet eller — helst — blot flad- trykt, eller den hele Majs stobes; den bor dog aldrig staa i Vand mere end hojst *) Som passende Gennemsnitsfoder angiver Dammann folgende: Havre. Ho. Halm. Pd. (Kg.) Pd. (Kg.) Pd. (Kg.) Lettere Arbejdsheste .... 6—10 (3-5) 6—9 (3-4Y2) 3 (IV,) Sværere — .... 9—14 (4V--7) 8—12 (4-6) 3—4 (1V--2) Svære Lastheste 14—24 (7-12) 12—15 (6-7V2) 4—5 (2-2*/2) Ride- og lettere Koreheste 6—9 (3-4Va) 6—8 (3-4) 2—3 (1-1%) Stærke Koreheste 9—12 (47,-6) 8 (4) 2—3 (1—17,)