Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

staa t Træk, og desuden bor de dcekkes godt til, naar de, efter at være blevne varme af Arbejdet, ftulle staa stille, ellers kunne de let komme til at fryse og derved forkole sig. Der er ingen Heste, som der forlanges saa meget og saa forstelligt Arbejde af som af Heste ved storre Landbrug („Herregaardsheste"); de maa i Regelen trække svære Læs; men der forlanges ogsaa, at de ftulle kunne lobe, navnlig i Hosten, hvor man korer i raskt Trav baade med Læs og tom Vogn. Desuagtet bliver der ofte vist stor Forsømme- lighed med Hensyn til Behandlingen under Brugen; saaledes ser man baade Foraar og Efteraar, hvor det svære Markarbejde foretages, at Hestene staa i Marken, naar der „bedes", baade Formiddag og Eftermiddag uden Dækkener, uagtet de sædvanlig ere meget svedte. Dækkenerne hænge imidlertid hjemme i Stalden og blive forst lagte Paa Hestene, naar de komme hjem, flont de saa helst burde undvære dem. Der gives ogsaa Landmænd, som slet ikke have Dcekkeuer til deres Arbejdsheste, men de kunne heller ikke forlange, at deres Karle stulle vise Dyrene Omhyggelighed. Blive Hestene brudte eller „staldede" under Arbejdets Udførelse, maa man sorge for at afværge Aarsagen, som har fremkaldt det, ved at Seletøjet ikke kommer til at Berøre det beskadigede Sted, samt ved Badning med blødgørende og lægende Midler søge at hele de læderede Steder. Men helst bor man føge at forebygge Selebrud ved at anbringe Filtpuder under Selen paa de Steder, hvor det værste Tryk virker, nemlig under Bringestykket, Mankeremmen og Rygpuden. III. Om Hestens Grug og OpseUng. Ved Docent N. Bruun-Pe-ersen. Hesten er som bekendt et Dyr, der forholdsvis villigt bsjer sig Under vor Vilje og lader sig bruge i forstellige Retninger. Det er kun faa Individer, der ere af et saa uvilligt og genstridigt Gemyt, at de forblive ganste ubrug- bare. Naar Hesten nægter sin Tjeneste, skyldes dette i de fleste Tilfælde Fejl fra vor Side, begaaede enten (og iscer) ved den forste Tilvænning hertil (Dressuren) eller senere under Brugen. Ikke mindst præger Individualiteten sig hos Hesten, ligesom hos Men- nestet, gennem en Uendelighed af Sindsforstelligheder, og kun den Brrlger, der har Øjet aabent for disse og det Hensyn, de fordre, egner sig overhovedet til at bruge Heste. Det burde derfor ogsaa være en Regel kun at overdrage Brugen især af unge Heste til Personer, som med et roligt Temperament forene en ikke alt for ringe Grad af Intelligens. Jo stærkere det enkelte Dyrs Nerveliv er Udviklet, desto ftørre Fordringer maa der stilles til BrUgeren i nævnte Henseende. Thi Fejl, der over for den grovere Hest med det mere flappe Temperament og over for Hesten i den mere fremstredne Alder for- blive uden mærkelig skadelig Indvirkning, kunne virke sdelceggende paa Brug- barheden af forædlede Individer, især i den yngre Alder. Uden at komme ind paa Enkeltheder stal her kun eksempelvis fremhæves den stade- lige Indflydelse, det sædvanligvis har, naar der tages med „haard Haand" paa en Hest med „blod" — d. v. s., meget folsom — Mund, eller dersom en Hest med et af Naturen pirreligt Sind „tildeles en ubetimelig og paa urette Sted anbragt Straf. Denne sidste Fejl oves ofte paa saadan Maade, at Hesten derved ligefrem læres til „at slaa igen". Ikke sjældent ser man, at den samme Hest, der var ubrugelig for den ene, bliver særdeles