Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hestens RM, Pleje og Brug. 223 medgørlig og brugbar i den andens Haand. Og Hemmeligheden herved stikker da ofte i den ene, tilsyneladende ringe, men dog afgørende Omstændighed, at den sidste forstod, at den meget følsomme og irritable Hest flulde „kores i en Sytraad" — figurlig talt — medens den forste tog paa den med en haard og voldsom Haand. Blandt de forskellige Maader, paa hvilke Hesten kan brilges, ville vi her lægge Hovedvægten paa BrUgen som Trcek- eller Arbejdsdyr, idet vi se bort fra de mere særegne BrUgsmaader som til Avl eller Handel alene, Knnstridmng o. s. v., hvis Omtale hsrer hjemme andet Sted. Ved Valget af Heste spsrges der altsaa i Landbruget almindeligvis fsrst og fremmest om Hestens Evne, o: Kræfter, til at arbejde og dernæst ogsaa om dens Villighed til at arbejde. Den forste afhænger helt og holdent af Udviklingen af Dyrets Muskelkraft og de dermed i Forbindelse staaende mekaniske Forhold, hvad Krop og Lemmer angaar. Og denne Udvikling maa i Omfang og Grad svare til de Krav, den enkelte Ejer efter sin Bedrift er nodt til at stille til Hestens stadige Arbejdsydelse, naar Holdet flal være Ökonomist fordelagtigt (rentabelt). Nu er det jo bekendt nok, at Forskellighed i Brugsmaade medforer en dertil svarende forstelligartet Udvikling af Muskulaturens og Skelettets enkelte Afsnit og derigennem ogsaa en specialiseret Arbejdsevne, d. v. s. en Tilpas- ning af Hesten for de forskellige Brug. Dette gælder lige saa vel for Træk- hesten — Arbejdshesten i snævrere Betydning — som for andre Mndringer inden for den fcelles Type. Og hvor man i LandbrUget ikke med Hesteholdet forbinder Biojemed af fornævnte Art, vil ogsaa den Hest, som er op- drættet i og ved Landbrugsarbejdet, være den, som passer bedst for dette. Men tilstræbes der med Hesteholdet tillige andre Brugsformaal (til Luksus, Handel o. s. v.), ville Heste af en dertil svarende ændret Udviklings- retning være de for saadan Brugsmaade bedst tjenlige. For at Hesten flal kunne vise Villighed ved Brugen, maa den forst have lært at udfsre de Arbejder, der fordres af den. Man maa derfor vel skelne den raa, uovede Hest fra den stædige Hest. Stædig kan Hesten kun da siges at være, naar den ikke vil lade sig lære eller vænne til Arbejdet, men vedbliver at yde en bevidst Modstand imod den Tjeneste, der forlanges af den, flsnt denne ikke staar i Misforhold til dens Kræfter, og flsnt der ikke findes nogen i og for sig gyldig Grund til Hestens Vægring imod Brugen. Saadan gyldig GrUnd afgiver bl. a. ukyndig og slet Fsrelse navnlig af Heste med fyrigt og iltert Temperament. Enhver, der er nogenlunde fortrolig med Brugen af Heste, vil vide, hvilken uheldig Indflydelse det kan have paa en Hest af hidsigt Naturel, naar dens Mage i Spandet ikke bringes til at lægge sig i Selen paa samme Tid, den selv gør det. Thi har den en Gang forgæves sogt alene at trække Læsset, skræmmes den derved let fra at forsøge det paa ny. Paa samme Maade kan det virke, naar den iltre Hest holdes tilbage i det Ojeblik, den vil „sætte i Gang", hvorimod der intet vilde være i Vejen, naar Hesten paa dette Tids-