Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvcegraeernc. 249 hertil bidrog i hsj Grad de udvidede og forbedrede Samfærdselsmidler, det ny og gode Marked (England) med andre Krav til Baren, samt den Omstændighed, at Opdrætter og Feder ofte nu blev samme Mand o. s. v.; navnlig benyttedes Korthornet paa de Egne, hvor Opdræt og Fedning spillede Hovedrollen, og Folgen heraf var, at en stor Del af det bedste jydfle Kvæg gik til Grunde i hine Egne; men samtidig blev der, dels af private, dels af Institu- tioner, arbejdet ihærdigt for at fremhjcelpe Avlen af jydfl Kvæg og imodegaa den plan- lose Krydsningsavl, der mere end nogen Sinde tidligere syntes at true den „nationale" Kvæg- races Bestaaen. Opdrætternes, særlig de storre Opdrætteres, Bestræbelser for at danne konstante Stammer af jydfl Kvæg, maa tilflrives en betydelig og gavnlig Indflydelse paa det jydfle Kvægs Udvikling og Fremgang i de sidste 20—30 Aar, dels direkte, dels indirekte. Mange af Landboforeningerne have gennem Dyrskuevirksomheden Fig. 104. Jydsk Ko af Malkerace Nr. 45 fra Borupgaard. gjort et godt Arbejde for det jydste Kvæg. Særlig Betydning har jo Foreningen af jydske Landboforeningers Virksomhed haft i saa Henseende. Foreningens Husdyr- udvalgs Hovedformaal er Bevarelsen og Udviklingen af de rene Landracer, hvilket Hovedformaal bl. a. er sogt opnaaet gennem Afholdelsen af Fælles dyr skuer, Ud- givelse af Stamboger, Undersøgelser og Beskrivelser af fremragende jydske Kvægbesætninger, Indkod og Bortsalg af unge, gode Tyre af jydfl Race m. m. Den Virksomhed, der af Aktieselflabet „Taurus" udfoldedes i 1874—77, har ogsaa flettet den jydfle Race, og endelig er det jo hævet over enhver Tvivl, at hele Kvægavls- foreningsbevcegelsen i de senere Aar har bidraget endog betydeligt til det jydfle Kvægs Forbedring. Det vil sksnnes af det foregaaende, at den jydste Kvægrace gennem mange Aar har maattet kæmpe med fremmede Kvægracer om Pladsen; den