Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 257 vedblev at være Maalet; mange begyndte straks paa Indkod af Anglerkvæg eller de andre nævnte slesvigske Racer, andre forsøgte jydste Kreaturer eller Kvæg af anden Afstamning; men i Løbet af faa Aar kom alle ind paa Avlen af de rode slesvigske Koer, og siden den Tid er Udviklingen uafbrudt gaaet i samme Retning med Undtagelse af spredte Kort- hornsindblandinger, der navnlig i 70erne forssgtes enkelte Steder uden dog at faa nogen varig Indflydelse paa Avlen, da Blandingskvæget ikke vedblivende anvendtes til fortsat Avl. Med Raceforandringen og de større Gaardes Optagelse af Kvægavlen fulgte en bedre Behandling af Opdrættet og en kraftigere Fodring. Fra forst af op- fostredes Ungkvæget ikke saa stærkt som nu; i den Retning kan der paavises en gradvis Fremgang. Hvad Kostforbedringen for det voksne Kvæg angaar, da betod det jo fra forst af en Overgang fra intet Kraftfoder at give til at give noget; men i de forste Aar fodrede man ikke stærkt. I Lobet af 60erne og 70erne blev Anvendelsen af en meget betydelig Kraftfodermcengde imidlertid ret almindelig; mange kom ind paa en for stærk Fodring, d. v. s. en Fodring, der stod i Misforhold til Koernes Malkeevne; men efterhaanden reguleredes ogsaa dette Forhold. — De store Gaarde, der hidtil kun i mindre Grad havde drevet Kvægavl, kom forholdsvis hurtigt ind paa mere rationelle Avls- metoder, end Bønderne havde anvendt, skont der gik mange Aar hen, inden Tyren blev indrulleret paa sin rette Plads i Forhold til sin Betydning for Kvægavlens Udvikling. Maalet er vel ikke engang naaet endnu. Det tog ogsaa Tid, inden Pro ve- malkning, som jo er det solide Grundlag for Udvalget af Moderkoer, blev indfort, men lidt efter lidt aabnedes Ojet dog for disse Forholds Betydning. Fra de store Gaarde spredtes gode Tillægskalve efterhaanden ud til Bonderne, der ogsaa mange Steder lod Koerne bedække ved de rode Tyre, og en Raceforbedring blev derved indledet overalt. De smaa Gaarde kom dog ikke ret ind i Udviklingen, hverken med Hensyn til Raceforbedring, Foderforandring, hensigtsmæssigt Opdræt eller rationelle Avlsmetoder, for et forandret Mejerisystem (Vand- og Ismejerierne og navnlig Andelsmejerierne) blev indfort og vandt Udbredelse, og, ganske naturligt, først derved kunde Bonderne faa Mælken godt betalt, forst da fik de øjensynlig Fordel ved at omsætte Kornet gennem et godt Kvæghold. — Paa Fyen kom de mindre Jordbrugere dog hurtigere ind paa en Raceforbedring end i andre Egne af Landet, fordi de store Kvægdrifter til Sjælland passerede denne O, efter- ladende Kalve og Lyst til at folge andres Eksempel. — Landboforeningerne have dels ved deres Dyrstuer, dels ved Jndkob og Auktionssalg af Anglerkvæg, dels ved Udstationering af Tyre og paa flere andre Maader flottet nævnte Udviklingsretning, og gennem Land- mandsforsamlingerne har det samme fundet Sted. — Hvad det hos Bonderne længe storkede paa, og hvad der endnu næppe kan siges at være gaaet fuldt op for den alminde- lige Bevidsthed, er Erkendelse af Tyrens og Koens Ligeberettigelse med Hensyn til Indflydelse paa Afkommet. Tyren har man lige til de seneste Tider stænket meget ringe Opmærksomhed, dens Udseende og Afstamning betragtedes som ligegyldig. Erken- delsen af denne Brist har imidlertid i den nyeste Tid affodt de saakaldte Kvægavls- foreninger, der bestaa as Mcend i nært Naboskab, som ksbe en smuk Tyr af god Af- stamning, der bedcekker deres bedste (kaarede) Koer. I Begyndelsen af 80erne kom disse Foreninger i Gang, men de vandt forst rigtig Udbredelse, da Husdyrloven af 1887, join hjemlede Statstilskud til den Slags Formaal, traadte i Kraft. Det er efterhaanden blevet Institutioner af meget stor Betydning for Kvægavlens Udvikling. Paa Sjælland s. Eks. er i 1893 ca. Vio af Kvægavlen inddragen under saadanne Foreninger. Saaledes har Raceudviklingen i sine store Træk fundet Sted; den oprindelige Land- race besad ikke stor Modstandskraft, men smeltede godt sammen med de indforte slesvigske Racer, hvis Egenflaber og Udseende efterhaanden kom til at præge vor Kvægbestand. Den Type af det rode Malkekvæg, man attraaede i 50erne og 60erne,