Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

258 Kvæget. er ikke den samme, der nu staar som vort Ideal. Den Gang var det nærmest Anglertypen, der var vort Forbillede, den lille, spinkle Malkeko med stærkt udviklede Mælkeorganer. Kropbygningen og Størrelsen saa man gennem Fingre med, det lette Bryst, det afskydende Kryds og den kohasede Stilling vare almindelige Bygningsfejl. Typen var dels et Udtryk for Arv, dels for. den Pleje, Dyrene nod. Man opdrættede, saaledes som det ovenfor er nævnt, bedre end i den Tid, der ligger forud for 50erne, men man opdrættede ikke stærkt, men omtrent som i Angel; man vedligeholdt ligesom Angel- boerne Kælvning i 2 Aars Alderen, og man fodrede efter Nutidens Begreber ikke de mælke- ydende Dyr stærkt. Roer dyrkedes kun i ringe Omfang, Oliekager vare ikke almindeligt anvendte, Kraftfodertilflud paa Græs bod man sjældent Kvæget, et Vinterfoder paa 6 å 7 Pd (g—Kg.) Kraftfoder foruden Ho kaldte man god Fodring. Der stilledes altsaa ikke overvættes Krav til Fordojelsesmaflineriet; der var forholdsvis faa Udsættere som Folge af daarlig Malkeevne; Overlobning og vel ogsaa Kastning vare ikke hyppige; Typen passede derfor godt til Tidens Krav. Fig. 107. Rod Tyr af Malkerace. Kongeprcemietyren fra Gunderslovholm. 1850 1860. Den stærkere Fodring, som Tiderne forte med sig, Anvendelsen af Roer oa Oliekager i betydelig Mængde, Kraftfodertilskud paa Græs samt delvis Sommerstaldfodring har i de sidste 25 Aar nodvendiggiort at vr maatte have storre, bredere, dybere, mere velbygget Kvæg end trdltgere, thi det store Krav til Mælkeydelsen, som den stærke Fodring forte med stg, fordrede større Modstandskraft, og de mange Udsættere paa Grund af forholdsvis ringe Mælkeydelse, Overlobning og Kastning, der fulgte i Hælene paa den stærke Fodrmg, maatte have oget Værdi som Slagtedyr. - Man sogte derfor at udvikle baade Størrelse Form oa Malkeevne. Midlerne vare et fornuftigt Udvalg, en rtgehgere og ligeligere Ernærmg af Ungdyrene, der fik mere Mælk end tidligere og Kraftfoder baade som Kalve og Aarrnger, samt delvis Kælvning i 273 å 3 Aars Alderen. Vi have altsaa brugt det slesvigste Kvæg og særlig Anglerkvæget som Udgangspunkt; men paa Grimd af den ændrede Behandlingsmaade, Racen er blevet underkastet her, og sikkert tillige paa Grund af de fra Hjemstavnen