Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 259 forskellige klimatifle Forhold og Jordbundsforhold, har den ændret sin Karakter. Anglerkvæget er blevet ftørre, dybere, bredere, mere velformet, sam- tidig med at det har vedligeholdt Malkeevnen og det for Malkedyret ejen- dommelige Præg; Huden er bleven noget sværere, Hornene noget grovere. Det nordslesvigste Kvæg og navnlig BallUmkoæget, der jo ogsaa, og særlig i Egne af Fyn og Sjælland, har været anvendt som Grundlag for vor Kvægbestand, er gaaet noget tilbage i Storrelse og Muskelfylde, men Malke- præget er traadt mere frem, Malkeevnen er bleven mere konstant. — Vi have udviklet en for Danmark ejendommelig Kvægbestand, som vi kalde det rode danske Malkekvæg. Denne Race udmærker sig lige saa lidt som nogen anden forbedret Landrace eller Kulturrace ved en saadan Egalitet, at alle Individer ere som stobte i samme Form; vi have end ikke — ja langtfra Fig. 108. Rod danfl Tyr af Malkerace Lille Ollingesogaard. Kongeprcemietyr i Kobenhavn 1888. endogsaa — i saa Henseende naaet det Maal, hvortil Korthorns-, Hereford- og flere andre Racer ere bragte, det er tun den rode Lod, Malkeevnen, Malkepræget og Hovedtrækkene i Formen, der ere Fælleseje; men Racen er ogsaa ung endnu. I Almindelighed forholder det sig saaledes, at det lolland-falsterske Kvæg er mere spinkelt og næppe saa stort som det fynske, og at det sjællandske indtager et Mellemstandpunkt i saa Henseende. Den langelandske og bornholmske Kvægbestand staar i denne Sammenligning nærmest Lolland-Falsters, og det rode danske Kvæg i Jylland nærmer sig mest det fynfle. Men Kvægbestanden i samtlige Landsdele nærmer sig mere og mere indbyrdes Ensartethed baade i Form og Anlæg. Form og Storrelse staa i god Harmoni med Oprindelse og Opdrcrtningsmaade; det lolland falsterfle Kvæg stammer næsten udelukkende fra Angel, medens det fynfle Kvæg ogsaa har nordslesvigsk og Ballumblod i sig. Kvægbestanden paa Sjælland er stærkt Paavirket, navnlig fra Fyn, (hvorfra der aarlig i lange Tider er indfort mange Kvier og Koer og i de senere Aar Landmandsbogen IV. 17