Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Udvalg af Avlsdyr og Brugsdyr. 265 Men en betydelig Virksomhed i Mcelkeorganerne vil ikke undlade at præge Malkekoen saaledes, at der efterhaanden fremkommer visse Bygningstræk og et vist Præg (Malkepræg), der ikke, som ofte fejlagtig opfattet, er Aarsagen til den store Malkeevne, men kun en Folge af denne, og hvis Tilstedeværelse saaledes kan pege hen paa, at vi har med udviklet Malkekvæg at gøre; men disse Kendemærker ere kim indirekte Malketegn. Da Mcelkeorganerne kræve og tiltrække sig en uforholdsvis stor Mængde Nærings- stoffer, bliver der en mindre Mængde tilbage til Legernet. Den sluttede og fyldige Legems- bygning modarbejdes ved den stærke Mælkeydelse, og dette giver sig til Kende ved tyndere Mufller og sparsommere Bindevæv, hvilket igen foranlediger en vis Aabenhed i Bygningen og Torhed i Præget; Formerne blive mere markerede, og naar Malkeevnen udvikles i særdeles hoj Grad, kan det medfore uregelmæssig Bygning og svagelig Konstitution. Den stærke Mælkeydelse hos den gode Malkeko vil saaledes UUndgaaelig medfore, at vi maa give Afkald paa den fyldige Mustulatnr, den sluttede og fyldige Form, mens vi baade kunne og flulle bibeholde den dybe, kraftige og harmonifle Bygning, der er en Betingelse for sunde, omscetningsdygtige Kreaturer. Malkepræget er, som alt ncevnt, ikke noget virkeligt Kendemærke paa en produktiv Malkeko; thi et fint og tørt Præg kan faas frem ved sparsomt Opdræt og sparsomt Underhold i Forbindelse med en udstrakt Hudpleje. Vi have desværre alt for mange Kser, hvor Præget (Viljen) er ulasteligt, ja endog godt, men hvor Evnen, Mcelkeorganernes Udvikling, er maadelig. Men vi skatte Malkeprceget, ja fordre det ved Siden af de store Mælke- organer som Vidnesbyrd om, at Malkeevnen er slaaet igennem, at den er saa at sige tilegnet og ikke mere eller mindre tilfældig. Spejlet bliver af mange regnet med til de virkelige Malketegn. Som saadant har det dog næppe sin Betydning. Flere anerkendte Malkeracer ud- mærke sig ingenlunde ved store, regelmæssige Spejl. Der er alligevel al Grund til at lægge Vcegt paa Spejlet; thi inden for Stammer, hvor et godt Spejl hsrer til Karaktertrækkene, er det af Betydning som Tegn paa sikker Nedarvningsevne. Naar Spejlet hos Kalven er godt nedarvet, da tsr man ogsaa vente, at den har arvet de Egenskaber, der virkelig gore ved- kommende Stamme værdifuld. At forflellige Bygningstræk som meget lose, udstaaende Bove, stor Afstand mellem Ribbenene o. l. anses som Malketegn, vil man, efter det alt udviklede, vide at vurdere paa rette Maade. — Slige Bygningstræk betegne en Svækkelse i Muskulaturen, særlig af Bryst- og Ribbensmusklerne, der kun fremtræder ved stærk Mælkeydelse. Da der er ikke ringe Forstel paa Fedtmængden i Mælken af de for- flellige Individer, og da det synes, som om Evnen til at give mere eller mindre fed Mælk er individuel og arvelig, er der ved Udvalg af Avlsdyr blandt Malkekvæget den stsrste Opfordring til at stænke dette Forhold al mulig Opmærksomhed.