Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

. . . , r; i V» ' __________ ttdoalg af Avlsdyr og Brugsdyr. 267 faringer paa adskillige væsentlige Punkter, hvor man endnu til Dels staar famlende i Avlen, f. Eks. med Hensyn til Slægtskabsforholdets Indflydelse, til Avlsdyrenes Alders- forhold, Størrelse o. s. v. — Afstamningen spiller endnu ikke nær den Rolle ved Udvalget herhjemme, som den fortjener. Altsaa: Vælg gode Dyr af god Afstamning til Avlsdyr, og god Afstamning er en saadan, hvor der i Stamtræet findes Individer, der have vist i fortrinlig Grad at have besiddet de ved Racen attraaede Egenstaber, og som have vist Evne til sikkert at nedarve disse. — I det praktiste Liv maa man jo altid mere eller mindre slaa af paa Idealerne og saaledes ogsaa ved Udvalget. Det bedste staar sjældent til Raadighed. Det gælder da om at have et aabent Øje for det væsentligste og se at faa dette frem. Det folger af sig selv, at som Tyren er den af Ksnnene, der faar den videst rækkende Indflydelse paa Afkommet, saa er det af særlig Betydning at ssrge for Benyttelsen af gode Tyre af god Afstamning, fra anerkendte og konstante Stammer. III. Indkod af Brugsdyr. Naar Talen er om Jndksb af Kreaturer, der ikke stulle anvendes til Avl, men knn som Brilgsdyr, da bliver For- holdet et andet. Her gælder det om at funne bedsmme, hvad vi med Sandsyn- lighed klmne vente os, at vedkommende Dyr kan præstere straks gennem sin I delse Mælk eller Kod) og hvor længe; altsaa have vi at bedomme dets ydre Egenskaber og dets Alder. a. Med Hensyn til Bedømmelsen af de synlige Egenskaber, da henvises til, hvad der under „Udvalg af Tillcegsdyr" er anført for henholdsvis Malke- og Kødkvæg, men det fial dog her betones, at vedkommende Kreaturs fordelagtige eller mindre fordelagtige Brugbarhed ikke nær i den Grad, som Tilfældet er hos Avlsdyr, er betinget af det rette Præg og den regelmæssige Bygning. Staa vi over for Kobet af en Malkeko, der viser sig i Besiddelse af udmærkede Mælkeorganer, saa tilgiver man, naar Koen ellers er sund, Fejl eller Uregelmæssigheder i Bygningen, der vilde gore vedkommende Dyr umuligt som Tillægsdyr. Er Holdet baseret paa hurtig Omsætning, vil man ofte sinde sin Reg- ning ved at indkøbe kodfulde Koer eller Kvier, der vise Tilbøjelighed til at lægge paa Kroppen, selv om man maa renoncere noget paa Mælkeydelsen. d. Til Bestemmelse af Kvægets Alder have vi dels Tandforholdet (for- nemmelig Tandfliftet), dels de hos Koen optrædende Ringe paa Hornet (Aarringe), der fremkomme som Folge af en med Drægtigheden indtrcedende Forandring i Stofstiftet"°) i den aarerige Hud, fra hvilen Hornet dannes (se S. 32). Kvæget har af Fortænder 4 i hver Kæbehalvdel i Undermunden, af Kindtænder 6 i hver Kæbehalvdel baade i Over-og Undermunden. Som Regel har Kalven vedFodselen 4 frembrudte Fortænder og, naar den er 1 Manned g ml., har den alle sine (8) Fortænder frembrudte og de 3 forreste Kindtænder. Fra den Tid og til 2 Aars Alderen, da Tandfliftet *) Ethvert „Spring i Ernæringen" indvirker paa Horndannelsen ligesom paa Dannelsen af Faarets Uld (se S. 137), og derfor vil ogsaa den Afbrydelse af Moderdyrets regelmæssige Ernæring, som hidføres under Drægtigheden, ved at Fosteret lægger Beslag paa en stor Del af den optagne Fode, bidrage til en Afbrydelse af Hornets regelmæssige Vækst, som er Betingelsen for, at Hornets Overflade stal blive omtrent glat. Udg.