Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægavlens praktiske Ledelse. 269 Vil Brunsten ikke indfinde sig, uagtet Tyren daglig fores til Koen, kan man lukke Koen og Tyren sammen i et Rum, indtil Brunsten er forbi; men man kan ogsaa til Nod lade Tyren udfore Parringen, selv om Koen ikke er brunstig; thi flont Koen sjælden bliver drægtig derefter, vil Parringsakten dog som oftest foranledige Brunstens snarlige Fremkomst. Hertil bor en ung Tyr benyttes, da en ældre generer Koen mere og kan fa are den indvendig. Parringen skal helst foregaa midt i Brunstperioden, som gerne varer 24 Timer, og aldrig i Begyndelsen. Vil Koen ikke blive drægtig, viser det sig ofte virksomt at aarelade den lige for Parringsakten, hvorved Konsorganerne slappes og blive mere mod- tagelige for Befrugtning (muligvis som Folge af en ved Blodtabet hidfort Slappelse af Bormunden. Jvnf. S. 45 og S. 68). Naar Parring skal foregaa, bor Koen fores ud af Stalden til en lun ihlads, der ikke maa være brolagt, og som om Vinteren maa være for- synet med et Lag s2ltiner, Lyng, Hestegødning eller lignende, for at Dyrene kunne staa fast. For at lette Parringen har man anvendt flere Midler, dels Skraaplaner, dels en Gaffel, hvori Koens Hals stilles; dette er dog næppe at anbefale. Forholdet flal helst være det, at Akten kan foregaa uden væsentlig Assistance; men, da man nu mere end tid- ligere benytter gamle Tyre, idet disse vise sig at have langt større Nedarvningsevne end de unge, og da Kvægavlsforeningerne desuden ofte have svage, smaa Koer, der have Besvær ved at bære Tyren, kan det i Fig. 110 viste (af Hr. I. F. Hartz til Lengsholm pr. Sindal opfundne) Bedcekningslad anvendes; det er sin- drigt og godt konstrueret, og selv om Tyren er stor, tung og ubehjælpsom, vil Parringen ved Benyttelsen af dette Bedækningslad kunne foregaa uden mindste Fare for Koen. Ud- giften til Anskaffelsen er det eneste, der kan afholde Tyreholdere fra at benytte det. Koen stilles ind mellem Mg. 110. Bedækningslad. be 4 Stotter, der ved en nem Mekanisme slutte sig til Koen, Nettet bindes fast for at forebygge, at Koen falder, ligesom der bindes et Reb foran, for at Koen ej flal gaa ud af Ladet. Støtterne genere ikke paa nogen Maade Tyren under Parringen. Jo ældre Tyren er, desto stærkere er, som allerede nævnt, dens Nedarvningsevne, hvorfor ældre Tyre ubetinget ere at foretrække; men Vanfleligheden ved at bevare disse som gode Springtyre er som oftest Skyld t, at de gaa for tidlig tabte for Avlen. Grunden hertil ligger dog som oftest i en slet og uhensigtsmæssig Behandling af Tyren og da særlig i, at den faar ingen eller alt for liden Bevægelse. Det vilde være et stort Frem- skridt, hvis det blev almindeligt, at Tyrene anvendtes som Trækdyr, derved vilde de faa fornoden Bevægelse og vilde ofte ved det Arbejde, de udforte, kunne tjene Foden. Des- uden har en Tyr, der anvendes til Trcek, langt mindre Tilbøjelighed til at blive uvan, og den er afgjort mere frugtbar end Tyre, der bestandig holdes bundne paa Stald. Kan man ikke vænne Tyrene til at trække, hvilket bor fle i den unge Alder, flal man paa anden Maade sorge for, at de faa megen Bevægelse i frist Luft; dette fler bedst ved at lade dem ride, hvilket de i Regelen let finde sig i. Derved bliver Bevægelsen mere virksom, end naar de kun rores ved at trækkes. Bevægelse fremmer i hoj Grad Tyrens Parringslyst og Befrugtningsevne. En vel fodret, kraftig udviklet Tyr bor dog aldrig bedække mere end hojst 3 Gange daglig; en stærkere Brug vil straffe sig, dels ved at Tyren flappes og taber Lysten, dels