Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

271 Kvægavlens praktiske Ledelse. Næring, Dyret fik under Fosterlivet, og den, som det faar i Mælken, naar denne efter nogen Tids Forlob har antaget sin sædvanlige Sammensætning. IV. Opdræt af Kalve. For at forebygge Sygdom og Dødelighed blandt Kalvene er det hensigtsmæssigt, som ovenfor nævnt, at lade Koen kælve i et Rum. Koen vil da med sin skarpe Tunge slikke Kalven, fjerne den Slim og anden Urenlighed af Huden, som det ellers er vanskeligt at staffe bort, og foranledige, at Hudaandingen, denne for Sund- heden saa nodvendige Funktion, straks træder i Virksomhed og fremmer Velbefindendet. Kalven, som straks soger Uveret, vil faa den forste Mælk, hvis Salte lette Fordøjelsen og fjerne „Tarmbegen" *), der ellers har Vanflelighed ved at afgaa. Den gængse Maade, at lade Koen fode i Baasen, er forkastelig; det kolde Bad, Kalven derved faar i den som oftest vandfyldte Grebning, virker fladeligt, og den faar let Stod og Knubs, naar den, om end lempeligt, fores bort fra Koen hen i Kalverummet. Her maa Kalven afgnides med tør Halm; men hvor godt end dette Arbejde, som tager megen Tid, udfores, kan det aldrig blive saa godt, som naar Koen besorger det. Kalverummet stal være lyst og luftigt, have en passende Temperatur, ca. 120 R., og maa fremfor alt ikke ti ære fugtigt. Foder Koen i Boks, bor Kalven ikke gaa længere hos den end hojst 24 Timer; efter den Tid giver man Kalven Moderens Mælk i 4 å 5 Dage, 3 Gange daglig. Tages Kalven, straks efter at den er sodt, fra Moderen, maa man være sig bevidst, at det er en hojst unaturlig Behandling, man giver det spæde, nyfodte, skrøbelige Dyr, en Behandling, som intet af vore andre Husdyr faar, og Resultatet kan da ogsaa kun blive heldigt, hvis man tager alle mulige Hensyn. Efter at Kalven er godt afgneden, giver man den saa meget, den vil drikke, af Moderens forste, kovarme Mælk, idet man stikker et Par Fingre i Munden paa Kalven, for at faa den til at drikke; dette bor man vedblive med i den forste Tid, især med Kalve, som have Tilbøjelighed til at drikke for hurtigt, hvorved de let forsluge sig. Efter 4 a 5 Dages Forlob er det ikke nødvendigt at vedblive med Moderens Mælk, men Kalven flal have indtil 12 Pd. (6Kg.) kovarm, sod Mælk daglig de forste 8 Dage; derefter tillægges i de folgende 4 Dage 1 Pd. (7, Kg.) skummet Mælk, indtil Mælkerationen er naaet til 16 Pd. (12 Pd. sod og 4 Pd. skummet Mælk), hvorefter man begynder paa den gradvise Overgang til udelukkende kogt skummet Mælk, saaledes at der daglig tages 1 Pd. sod Mælk fra og lægges 1 Pd. skummet Mælk til. Den stummede Mælk bor altid koges, hvorved den kommer til at virke mindre asforende, og Sygdomsspirer derved dræbes. Det gælder om langsomt at vænne Kalvens Mave til de forandrede Fødemidler, og derfor maa enhver Overgang fra et Foder til et andet ske saa langsomt og gradvis som muligt. 3 Uger gammel vil Kalven være naaet til at faa udelukkende kogt, skummet Mælk, som nøjagtig maa holde 20 å 220 R. og gives til bestemte Tider 3 Gange daglig af en Strippe, der holdes fuldkommen ren og fri for Surhed, hvorfor den jævnlig maa udkoges. Truge ere ikke heldige; de ere vanflelige at holde rene, og den stærke Kalv drikker fra den svage. Mere end 16 Pd. (8 Kg.) Mælk daglig behover man ikke at give Kalve til almindeligt Mejeribrug. Allerede naar Kalven er 14 Dage gammel, viser den Lyst til at indtage fast Fode; man giver den da fint, godt Engho i Hækken, fint flaarne Rodfrugter, fint malet Havre og fint knuste Linkager i Truget, i smaa Portioner 3 å 4 Gange daglig og ikke mere, end der eedes op hver Gang. Saa snart Kalven tager godt til sig af den faste Fode, særlig af Havremelet og Linkagerne (indtil 1 Pd. af det forste og 1/2 Pd. af det sidste), vil den trives godt. For at bode paa ben centrifugerede Mælks Magerhed har man provet forskellige Surrogater; den nemmeste og maafle billigste Maade er dog vistnok at iblande s/4—1 Pd. sod Mælk i den flummede og lade Kalven faa det i en Maanedstid, indtil den tager godt til sig af Kraftfoderet; derved optager den saa en Del af det i den centrifugerede Mælk manglende Fedtstof. *) Tarmbeg eller Mekonium er Rester af nedslugt Fostervand og af Fordojelses- vcrdfle (bl. a. Galde), som er afsondret under Fosterlivet.