Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________ _____________________________________ ____________________
= ______________________________________________________ ...
272
Kvæget-
Rodfrugter ere nødvendige og gavnligefor alt Opdræt, Gulerødder ere de bedste,
derefter Runkelroer og Kaalrabi, men Turnips kunne ogsaa bruges. Kalven vil
snart fortære store Mængder af dem, hvorefter man kan begynde langsomt at indskrænke
Mælkemængden og ophore med ben, naar Kalven er 4 Maaneder gammel. Faar Kalven
Roer nok, en god Skp. daglig, behover den ikke Drikke, det vil kun bidrage til at gøre
den vommet. For Kalvens jævne, sunde og kraftige Udvikling er Pasningens
Punktlighed, Nøjagtighed og Omhu Hovedsagen og spiller en større Rolle
end selve Foderet, hvad enhver erfaren Opdrætter godt ved. Overholdelse af Ren-
lighed, Benyttelse af Maal, Vægt og Termometer samt regelmæssige
Fodertider ere af lige saa stor Betydning for Kalveopdræt, som det er i
Mejeriet for Smørrets og Ostens Godhed. Optræder der Dødelighed eller
Sygelighed blandt Spædekalvene, har dette som oftest sin Grund i slet eller urigtig
Behandling og vil kunne hæves ved passende Foranstaltninger; men viser den sig haard-
nakket, er det sikreste Middel at lade Kalven patte Moderen i nogle Dage, idet
der samtidig foretages en grundig Rensning og Desinfektion af Kalvestien.
Kalvene maa helst gaa lose, 2 i hvert Rum; derved udvikles Lunger, Bryst og
Lemmer. Der maa stros godt under dem, og de maa strigles daglig. Tilbøjeligheden til
at suge paa hinanden efter at have faaet Drikke hæves let, naar man i Begyndelsen
passer at straffe dem derfor med en lille Pist. Velpassede Kalve se glatte og livlige ud
og faa ikke Buglob. Indtræder dette, kan det standses, enten ved at komme lidt fintrevet
Kridt i Mælken eller ogsaa ved at indgive en Haandfuld Skrceppefro, en Skefuld Rod-
vin o. s. v.
En Kalv, opfodt som ovenfor nævnt, vil, 5 Maaneder gammel, omtrent have
fortæret folgende:
150 Pd. (75 Kg.) sod Mælk n 5 Ore________
1300 Pd. (650 Kg.) skummet Mælk å P/2 Øre ......
10 Tdr. Rodfrugter å 75 Øre...............
100 Pd. (50 Kg.) Havregrut å 5 Are........
.....................
50 Pd. (25 Kg') Linkager n 6^ Ore........
200 Pd. (100 Kg.) Ho n 2 Ore.................__________________________
7 Kr.
19 —
50 Dre.
50 —
50 -
25
I alt ......
46 Kr. 75 Øre.
4 —
Den vil, naar Foraaret kommer, være i god og kraftig Foderstand og ikke stærkere
fodret, end at den vil trives godt paa Græs, men her som altid bor Overgangen foretages
gradvis. De forste Dage bor Kalven kun være nogle Timer paa Græs og faa sin vante
Fode inde, og helst maa den være vænnet til at æde Græs, inden den sættes ud. De
tidligt tillagte Kalve blive i Regelen de bedste, dels fordi de som oftest blive bedre passede
end Foraarskalvene, dels fordi de ere i Stand til bedre at udnytte de forste Sommer-
maaneders gode Græs. Gammel Græsbund er heldigst til Kalvene, ny Klover
derimod uheldig,
godt Resultat,
men Stalden maa
som der er Græs.
faa de dertil god, sund Halm, kan Ho undværes. De udvikles kraftigt paa dette Foder
uden at lægge Fedt paa Kroppen og ville derefter trives fortrinligt paa Græs den folgende
Sommer. Kraftfoder behoves ikke, men slaa Rodfrugterne ikke til, maa der gives 4—6
Pund (2—3 Kg.) Ho i Stedet derfor. Fortrykte og sent fodte Kalve bor have et lille Foder
Ho hele Vinteren. Kalvene eller Kvierne, som de gerne kaldes, naar Aarsalderen er uanet
God og rigelig Græsning er en Hovedbetingelse for et
Naar Efteraaret bliver koldt, have de bedst af at komme ind om Natten,
holdes saa kolig som muligt. De have godt af at gaa saa længe ude,
Vinterfoderet bor væsentlig være Rodfrugter, ea. 2 Skp. daglig, og