Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

276 Kvæget. Som Kraftfodertilskud kan til Malkekvæg ofte med störst Fordel bruges Hvede- klid, og vil man i meget grcesknappe Tider give lidt Oliekager, da kan man anvende Solsikkekager og Bomuldsfrøkager. For saa vidt Dyrene ikke tages paa Stald om Natten, saa at Kraftfoderet kan gives enten Aften eller Morgen, vil det være mest praktisk at benytte Muleposer, en Fremgangsmaade, som man flere Steder er særdeles veltilfreds med. Sommerstaldfodring — navnlig af Malkekoerne — vinder i de senere Aar mere og mere Indgang. De Vanskeligheder, man tidligere saa stærkt fremhævede — at denne Maade at sommerfodre Koerne paa gav alt for meget Arbejde, at man ikke kunde lave fint Smor o. s. v. — er man i den nyere Tid kommen ud over derved, at man i Stedet for at fodre med udelukkende Grønfoder, nu giver Tilskud, dels af Halm eller Ho, dels af Kraftfoder. Forbruget af Gronfoder bliver derved en Del mindre, saa at Arbejdet med at hjemkore dette er let at overkomme, og idet Koen faar en Del tort Foder og altsaa faar mindre Gronfoder, bliver det lige saa let at holde Fordøjelsen i Orden under Sommerstald- sodringen som ved en rigelig Roefodring om Vinteren. Storre Vægt maa der derimod tillægges den Indvending mod Sommerstaldfodringen, at Koernes Sundhed kan være udsat for at tage Skade ved den stadige Indespærring. Men der kan dog gores en Del for at raade Bod paa de mindre sunde Vilkaar, f. Eks. ved at bruge en Lade til Sommerstald og ved at lade Koerne komme ud nogle Timer daglig ogsaa til de Tider, da Græsset er saa tarveligt, at dette er uden synderlig Betydning for Koernes Ernæring. At sommerfodre hele Besætningen gennem længere Tid i den egentlige Kostald vil ikke være heldigt, da det er umuligt at holde god, frist Luft i en af de sædvanlige Stalde, der som Regel kun er indrettet til at gore Tjeneste som Vinterstald. I de fleste Tilfælde vil man ogsaa kun anvende delvis Staldfodring. Dette kan geunernfores enten paa den Maade, at Koerne en kortere Tid af Dognet holdes paa Græs og den øvrige Tid fodres paa Stald, eller Ordningen kan være saaledes, at de afvekslende i kortere eller længere Tidsrum enten stadig holdes paa Græs eller stadig fodres paa Stald. Den forst nævnte Ordning vil man ofte foretrække i mindre Kvæghold, og den maa ogsaa betragtes som den bedste; den sidstnævnte Ordning vil man derimod i Regelen være henvist til i storre Kvæghold, fordi den daglige Flytning af Koerne fra Stalden til Marken og omvendt er noget besværlig at gennemføre. Fordelene ved en delvis Sommerstaldfodring af Koerne ere ikke ubetydelige. For det forste kan man derved lettest gore Koernes Ernæring fuldstændig ligelig gennem hele Sommeren, hvilket er umuligt, naar Koerne stadig skulle være paa Græs. Dernæst er man med'Hensyn til Koernes Kælvningstid mindre afhængig af Aarstiden, end naar de holdes paa Græs gennem hele Sommeren. Naar saaledes Juli og August Maaneder i Almindelighed anses for en meget uheldig Kcelv- ningstid, saa er dette alene begrundet paa, at man ved den sædvanlige Maade at sommer- fodre Koerne paa er meget ugunstig stillet ved Behandlingen af nykælvede Koer, saavel i de nævnte Maaneder som i Efteraarstiden; men naar man anvender delvis Staldfodring, lader det sig godt gore ogsaa paa denne Aarstid at byde Kælvekoen tilfredsstillende Bil- kaar. Endvidere gor Sommerstaldfodringen det muligt at opnaa fuld Overensstemmelse mellem Fodringen Vinter og Sommer. Naar man derimod om Sommeren udelukkende ernærer Koerne paa Græs, saa er det de færreste Steder, man har saa rigeligt Græs, at man er i Stand til at sommerfode en lige saa stor Besætning, som dei vilde være rigeligt Foder til om Binteren. Endelig bor det ogsaa fremhæves,