Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægets Ernæring, R-gt og Pleje. 277 at Sommerstaldfodringen forøger Gødningsproduktionen saa betydeligt, at det vil faa kendelig Indflydelse paa den hele Bedrift. d. Ailtterfodringen. Vinterfodringens Begyndelse regnes i Almindelighed fra det Tidspmrkt, da man horer op med at benytte Græsset; men hvor Fodringen er ordnet paa rette Maade, har Overgangen hertil allerede været begyndt 2—3 Uger, før Koerne tages paa Stald. Fra Efteraarstiden vil man til de malkende Koer have brugt forskellige Slags Kraftfoder som Tilskud til Græsset, og dette Tilskud vil være forøget, esterhaanden som Græsset er blevet knappere og af mindre Værdi, saa at man paa det Tidspunkt, da boerne hore op med at gaa ude, i Regelen vil være oppe paa omtrent fuldt Kraftfoder. Har man nogenlunde rigeligt af Roer, vil det være rigtigt at begynde Fodringen med disse allerede i den sidste Del af September, medmindre Græsset er meget frodigt; og i Lobet af Oktober bor Tilfluddet af Roer foroges saaledes, at der gives næsten fuldt af dette Foder allerede i Begyndelsen af November. Af Ho vil det lonne sig at give Malkekoerne indtil 8—10 Pd. daglig saavel i denne Overgangstid font under den forste Del af selve Vinterfodringen. Senere kan Hoet bedre undværes, og det bliver ogsaa af mindre Værdi, jo længere det gemmes; dog kan det være ønskeligt at have lidt Ho i Behold til Foraarsmaanederne, da Uregelmæssigheder i Fordøjelsen indtræffe hyppigere paa denne Aarstid end i den egentlige Vintertid. Hvis Koerne ere tagne sent paa Stald og kun have faaet ringe Tilstud af Kraft- foder i den sidste Græstid, ere de gerne meget flugne paa Fyldefoderet i de forste Uger, efter at de ere komne paa Stald. De have da vænnet sig ttl at fylde Vommen stærkt, fordi det vandede Efteraarsgrcrs er saa lidt nærsomt, og der vil derfor hengaa nogen Tid, for den udspilede Bom kan nøjes med et Foder af sædvanlig Rumfang. Gælder det om at spare paa Halmen, taales dette i det hele taget bedre længere hen i Tiden end lige ved Vinterfodringens Begyndelse. Ved Malkekoernes Vinterfodring forbrnges en ret betydelig Mængde Kraftfoder, og det er derfor et Spsrgsmaal af Ökonomist Betydning, hvilke Foderstoffer man flat vælge. I Grunden foreligger dette Spsrgsmaal ikke blot ved Vinterfodringens Begyndelse, men dukker frem paa ny den ene Gang efter den anden baade Sommer og Vinter, men da Forbruget af Kraftfoder er stsrst om Vinteren, faar det mest Betydning, at der tages de rette Hensyn ved Jndksbene paa denne Aarstid. Ved Malkekoernes Fodring er det almindelig antaget, at der bor anvendes baade Napskager og Hvedeklid, fordi begge disse Foderstoffer formenes at ove en særlig gunstig Indflydelse paa Smorrets Beskaffenhed, og saa længe der ikke foreligger nogen- lunde sikker Erfaring for, at et lige saa godt Resultat kan naas uden Anvendelse af disse Foderstoffer, vil det være rettest at tage Hensyn til denne Opfattelse, der gennem )aa lang Tid har vundet Hævd. Dog er det i sin gode Orden at bruge mindre heraf, liaar Priserne paa de nævnte Foderstoffer ere hoje, hvorimod man kan bruge mere, naar Priserne ere lave. Af andre Oliekager ligger det nærmest at bruge Solsikkekager og Bomuldsfrø kager, der i Forhold til Indholdet af Næringsstoffer i Regelen ere de billigste; men man kan ogsaa godt bruge baade Palmekager, Kokuskager, Jordnodkager og Hampefrokager. Bed hoje Klidpriser kan man erstatte en Del af Hvedekliddene med Havre, men som oftest er Havren dyrere end Hvedekliddene. I den nyeste Tid har russisk Foderbyg været saa billigt, at der med Fordel kan bruges noget heraf i Foder- blandingen. 18'