Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

278 Kvæget. Ved Fedning af Kvæg paa Stald maa Noer Udgore Hovedfoderet. Det er en sikker Erfaring, at det kun ved Hjælp af dette Foder er muligt at drive en lonnende Fedning paa Stald, og egentlig Græsfedning lader sig kim gennemføre paa det fine og kraftige Naturgrces i den frngtbare Marst. Ved Staldfodring udgore Oliekager sædvanlig Hovedparten af Kraftfoderet, og, strengt taget, behoves intet andet, selv om et Tilstud af Byg nok kan gore ret god Virkning i Fedningens sidste Tidsrum. Tidligere foretrak man ubetinget Horfrokager som Fedefoder, og de ere ogsaa for- trinlige til dette Brug, men kunne dog godt erstattes af en Blanding af billigere Oliekager, f.Eks. Hampefrokager, Solsikkekager og Jordnodkager ellerBomuldsfrokager. c. Fodermirngde. Ved Malkekoernes Fodring er det meget omstridt, hvor vidt en stærkere eller svagere Fodring svarer bedst Regning, og det er da navnlig det storre eller mindre ForbrUg af Kraftsoder, der tænkes paa; dog bsr det natUrligvis ogsaa tages i Betragtning, hvor store Mængder af Noer og Ho der opfodres, da der ikke kan være Tvivl om, at disse Foder- midler inden for visse Grænser kunne træde i Stedet for en Del af Kraft- foderet. Hvis man var i Stand til at fastsætte den Fodermceilgde, hver enkelt Ko evner at omsætte, saa vilde man have Udsigt til at faa nogenlnnde fuldt Udbytte af Foderet, men noget sikkert Middel til at bedomme de enkelte Koers virkelige Omsætningsevne kendes ikke. Det fremhæves ofte, at Betingelsen for en okonomist Fodring er, at man altid kun fodrer i Forhold til Koens Malkeevne; men det er netop denne Evne, det er saa vanske- ligt at faa et sikkert Maal for. Man nojes som Regel med at lade de forste 2—3 eller 4 Uger ester Kælvningen afgive Maalestokken for Malkeevnen; men i Lobet af saa kort Tid faar man i Virkeligheden ikke noget paalideligt Maal herfor. Noget nærmere kommer man Sagen ved at fodre alle Koerne lige stærkt i mindst 3 Maaneder efter Kælvningen, det vil altsaa sige, i hele det Tidrum, hvor Koens Malkeevne lettest lader sig paavirke gennem Fodringen; titen eit paalideligere Sammenligning opnaas dog, naar alle Koerne uden Hensyn til Udbyttet i den forste Tid efter Kælvningen fodres lige stærkt hele Aaret om, idet det da forst viser sig, i hvilken Grad de mindre gode Malkere lade sig drive op gennem den kraftigere Ernæring. Ved denne Sammenligning maa det dog erindres, at indkoble Koer sjældent kunne betale deres Foder saa godt det forste Aar som senere, naar de ere blevne stedvante. Denne mere omstændelige Provelse af de enkelte Koers Malkeevne finder dog vist meget sjældent Sted. Man indflrcrnker sig til, gennem Provemalkningerne at faa oplyst, hvad de enkelte Koer yde i de forste Uger ester Kælvningen, og det er denne saakaldte Malkeevne, der danner Grundlaget for, hvor stærkt (eller svagt) de enkelte Koer flulle fodres. I storre Kvæghold inddeles Koerne derefter i forskellige Klasser, der alle faa omtrent den samme Mængde Roer og Ho, men som derimod faa Kraftfoderet tildelt i Forhold til den Mælkemængde, de yde. Paa Sonder Elkcer (Vendsyssel) fodres saaledes ester folgende Regel: Som Grundfoder gives til hver Ko 50 Pd. (25 Kg.) Turnips og 8 Pd. (4 Kg.) Hø; herfor stal Koen give 18 Pd. (9 Kg.', Mælk daglig, og der tillægges 1 Pd ('/, Kg.) Kraftfoder f°r lMr 3 Pd. (I1/., Kg) Mælk, Koen yder herudover*). Koer, som give 24 Pd. Mælk, *) Af Hensyn til Pladsen anføre» i det nærmest folgende Vægten alene i Pund. Kilogramvægten findes let ved at dividere med 2.