Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægets Ernæring, R^gt og Pleje. 279 saa altsaa 2 Pd. Kraftfoder, Koer paa 30 Pd. Mælk 4 Pd. Kraftfoder o. s. v. Und- tagelser fra denne Regel sinde Sted for de Koer, der malke sig meget magre. — En Fodringsregel, som er fremsat af Landbrugskandidat H. Iversen, lyder paa, at den Ko, der nylig har kcclvet, foruden Vedligeholdelsesfoderet — som regnes til l‘/2 Skp. Roer og 5—6 Pd. Hs. — skal have 1 Pd. Kraftfoder eller tilsvarende Værdi i Roer eller Ho for hver 3 Pd. Mælk, den yder; at fodre herudover paastaas at give Tab. Fra et rent teoretifl Standpunkt er denne Fodring efter Malke- evnen i sin gode Orden, men det er dog noget tvivlsomt, om man i Al- mindelighed naar, hvad man tilsigter. Det er nemlig en sikker Erfaring, at der er Koer, som kunne være temmelig rigt malkende i den forste Tid efter Kælvningen, men som desuagtet ikke naa noget stort Aarsudbytte, fordi Mælkeydelsen saa tidligt aftager stærkt, medens der kan være andre Koer, som holde en mere jcevn Mælkeydelse, og som, uden at være stærkt malkende i den forste Tid, dog give et ret smukt Aarsudbytte. Det er imidlertid indlysende, at saadanne Koer fler Uret ved at sættes ned i 3. eller 4. Klasse i den bedste Malketid, da den stær- kere Fodring i dette Tidsrum vil have stor Indflydelse paa Mælkeydelsen senere hen og derved paa hele Aarsudbyttet. Fordelingen af Aarets Mælkemængde vil ester V. Prosch i Almindelighed falde saaledes, at Koen i de forste 4 Maaneber efter Kælvningen vil give omtrent Halvdelen af den Mængde Mælk, den yder i Aarets Lob imellem 2 Kælvninger; i de næste 3 Maaneder giver den omtrent 1/3 og i de sidste 5 Maaneder 1/6 af Aarets Mælke- mængde. En Ko, som yder 6000 Pd. Mælk i et Aar, flulde herefter give 3000 Pd. i de forste 4 Maaneder, 2000 Pd. t de næste 3 Maaneder og 1000 Pd. i de sidste 5 Maaneder. Dette vil vistnok ogsaa som Regel passe sammen med, hvad Provemalknings- bogen udviser, hvor der ikke fodres stærkt; men ved stærk Fodring fordeler Mælke- mængden for de mindre udprægede Malkere sig helt anderledes. Som Eksempel herpaa kan anføres eu Meddelelse af Landbrugskandidat Jakob Hansen („Vort Landbrug" 1884). Heri oplyses/hvorledes Mælkemængden i Gennemsnit har fordelt sig for 10 jævnt gode Malkere, der fodredes stærkt. Det daglige Mælkeudbytte var: I 1. Maaned 26., Pd. I 7. Maaned 21., Pd. — 2. — 30-1 — — 8. — 19, — i Aars- — 3. — 28-2 — — 9. — 17.s — I de forste 4 Maaneder 3400 Pd. — 4. — 26.5 — —10. — 14.7 — — nceste 3 — ' \ 7395 — 5. — 25.5 — —11. — 8.8 — — sidste 5 — 1894 - j P.md, — 6. — 22.g — —12. — l.o Der falder altsaa ester denne Opgørelse 661 Pd. Mælk mere paa det sidste Tidsrum, end der flulde kunne regnes efter den almindelige Fordeling af Aarets Mcelkemcengde, og hvis disse Koer ikke havde været fodrede stærkere end efter den ovenfor angivne Regel: 1 Pd. Kraftfoder for hver 3 Pd. Mælk foruden Vedligeholdelsesfoderet, saa tor det dristigt paastaas, at de ikke havde naaet over 6000 Pd. Mælk som Gennemsnit, altsaa 1400 Pd. mindre, end de nu gav ved den stærkere Fodring. Ved meget stærk Fodring vil Aarets Mælkemængde fordele sig endnu mere til Fordel for de sidste Tidsrum. Som Eksempler herpaa ansores nedenstaaende Uddrag af Provemalkningsbogen paa Tune-Landboflole. Tet daglige Mcelkeudbytte var: