Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvæget. 280 Ko Nr. 20 Ko Nr. 5 I 1. Maaned 18.6 Pd. 26.9 Pd. -« o m s 00 CO O 00 O O W N O} N CO Ko Nr. 20 Ko Nr. 5 Ko Nr. 17 I 7. Maaned 24.. Pd. 24.. Pd. 31.« Pd. — 2. — 3. — 4. — 5. — 6. Illll i LO to to to to tf. bj <£> 00 -4 to Illll Illll | CO H <0 1O 00 1 X N N OO N CM <M CM G^l ! tc C CO 00 Illll Mill 1 yM 00 00 æ t» iq n ö N (M ff» H H Illll o xe io ö Ö ci 00 to W .-i tH 31., - 27.6 - 18-7 - 5-0 - gold. Ko Nr . 20 Ko Nr. 5 Ko Nr. 17 I de forste 4 Maaneder 2759 Pd. 3351 Pd. 3426 Pd. — næste 3 — 2245 — 2460 — 2757 — sidste 5 - 2912 — 3328 — 2425 — Aarsudbytte 7916 — 9139 — 8608 — Afstanden mellem Kælvningerne for det paagældende Regnskabsaar er for de 3 Koer henholdsvis 17, 34 og 24 Dage over 1 Aar, hvilket naturligvis bringer Mælkeudbyttet lidt hojere op for det sidste Tidsrum; men selv naar der tages tilbørligt Hensyn hertil, vil det dog ikke kunne bestrides, at der falder en forholdsvis meget ftørre Part af Aarets Mælkemængde paa de sidste Maaneder, end der vil blive Tale om, hvor der kun fodres jævnt godt. Hvis disse Koer havde været fodrede efter Regelen: 1 Pd. Kraftfoder for hver 3 Pd. Mælk foruden det nødvendige Vedligeholdelsesfoder, saa vilde Nr. 20 næppe f)flbc naaet 5000 Pd. Mælk som Aarsudbytte, medens det ved den stærke Fodring har vrst sig muligt, at drive den op til henimod 8000 Pd. Koerne Nr. 5 og 17 vilde efter famme Fodringsregel maaste have naaet henimod 6000 Pd., altsaa henholdsvis omtrent 3100 og 2600 Pd. mindre end ved den stærke Fodriirg. At denne Beregning vil passe temmelig nøje med de virkelige Forhold, fremgaar af den Kendsgerning, at selv de aller- bedste Besætninger ikke naa 6000 Pd. Mælk som Gennemsnit, naar Fodringen ikke er stærkere, end her er forudsat. At de fortrinlige Malkere ville kunne betale det stærke Foder bedst, er en Selvfolge; men da der altid, selv i de bedste Besætninger, er en stor Del Koer, som kun kunne kaldes jævnt gode, er det af Betydning at faa disse til at svare saa god Regning som muligt, og dette naas lettest ved stærk Fodring; thi kun paa denne Maade lader det sig gore at Udvikle Omsætningsevnen. De egentlige Stamkser i Besætninger, som vedligeholdes ved eget Tillæg, vil det derimod være klogest at fodre lidt svagere, for at ikke for manqe af disse skulle blive Overlsbere. d. Foderblandinger. Ved Sammensætningen af Foderblandinger til Malkekoer bsr som almindelige Regler fastholdes: 1) at Foderblandingen maa være saa alsidig som muligt; 2) at Kraft- foderet for den væsentligste Del maa bestaa af Oliekager, og 3) at der maa anvendes en saa ftor Mængde Roer, som Hensynet til Koens Fordsjelse tillader. Som Vejledning i denne Henseende cmfsres nedenstaaende Eksempler paa Foderblandinger, hvori der dels er taget Hensyn til, om man har ftørre eller mindre Mængder Ho til sin Raadighed, dels om man kan anvende et storre eller mindre Roefoder. Ved Bestemmelsen af Fodermcengden er der gaaet ild fra, at det er Kser af Storrelse paa omtrent 900 Pd., og de op- givne Fodermængder er altsaa det daglige Foder til en Ko af denne Størrelse.