Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kvægets Ernæring, R?gt og Pleje. 281 Foderblandinger ved Vinterfodringen: Rigeligt Ho. Lidt Ho. Stort Roefoder med Ho. Stort Roefoder uden Ho. Stcrrk Fodring. Alm. Fodring. Stærk Fodring. Alm. Fodring. Stcrrk Fodring. Alm. Fodring. Stcrrk Fodring. Alm. Fodring. Pund. Pund. Pund. Pund. Pund. Pund. Pund. Pund. Rapskager 1 1 17, 1 1 1 1V3 1 Palmekager 1 7- i 7, V- 72 1 1 Solsikkekager 2 i 2 */» i1/. 2 17» 2V- 17, Bomuldsfrokager 17, i 2 i 2 i'/- 2 17, Hampefrokager 17, i 17, i IV- i IV- 1 21/. 2 3'/2 3 21/, i 4 31/, Maltspirer 1 7- 1 1 ff H Roer 60 40 60 40 80 60 80 60 Ho 10 10 4 4 8 8 Halm 4 8 8 14 4 10 id 16 Foderblandinger ved Sommerfodringen: Meget Grønfoder, lidt tort Foder. Lidt Grønfoder, meget tort Foder. Stærk Fodring. Alm. Fodring. Stcrrk Fodring. Alm. Fodring. Palmekager l Pd. V. Pd. 2 Pd. 1 Pd. Solsikkekager IV2 - 1 — 2 — IV2 - Bomuldsfrokager 17. - 1 17- - 1 — Hvedeklid 2 — 1 — 27, - IV- - Maltspirer 1 — 7. - 2 — 1 Grønfoder 80 90 50 60 — Ho „ — ,, — 4 — 4 — Halm 4 — 4 — 2 — 4 — Naar der i de her valgte Eksempler paa Foderblandinger ikke er medtaget Jordnod-, Kokos- eller Sesamkager, saa er dette ikke sket for at fraraade Brugen af disse Oliekager, men nærmest for at begrænse Balget til dem, der almindeligst gaa i Handelen. Under Roer er ikke nævnt nogen særlig Sort, men det er forudsat at være enten Runkelroer eller Gulerødder; hvis der fodres med Turnips, maa der altsaa beregnes en saa meget storre Mængde, som disse ifølge Fodringsforsogene staa under Runkelroer i Værdi (jvnf. S. 106 og 107). At der ofte paa Grund af Aarstiderne, Prisforholdene og forstellige andre Forhold kan blive Anledning til at foretage Mndringer i Foder- blandingen, er en Selvfslge. Man bliver i Grunden aldrig færdig med sine Iagttagelser og Overvejelser af, hvilken Blanding der giver det bedste Resultat i skonomisk Henseende.