Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

282 Kvcrget. Foderblandrnger til Fedekvæg. Ved Fedning af Kvæg (paa Stald) maa Roer eller Roeaffald udgore Hovedfoderet. Vil man fede magert Kvæg, s. Eks. Arbejdsstude eller Yngre Stude, som ere tarveligt opdrættede, kræves der en Forberedelse, for den egentlige Fedning finder Sted. Denne Forberedelse vil bedst kunne fle paa Græs, men for saa vidt dette rkke lader sig gore, bor Fodringen gennem nogen Tid være mindre stærk, for der- igennem at forberede det magre Dyrs Fordojelsesredflaber til lidt efter lidt at kunne magte et rigeligere Foder. Under den egentlige Fedning drives Dyret saa stærkt som muligt, og i dette Tidsrum er det sjælden vanskeligt at holde Ædelysten oppe. I det afsluttende Tidsrum kan der derimod være Brug for alle Hjælpemidler i denne Hen- seende, hvorfor Foderet ikke blot maa være meget let fordøjeligt, men tillige saa afvekslende i Smagen som muligt. Derfor kan Tilsætning af krydrede Fodermidler, som f. Eks. Malt- spirer, være af særlig Betydning under den sidste Del af Fedningen. - Folgende Foder- blandinger ville kunne anvendes som dagligt Foder ved Fedning af Stude, Kvier oa golde Koer af Vægt 900—1000 Pd. Forberedende Egentl. Fednings- Afsluttende Tidsrum. Tidsrum. Tidsrum. Solsikkekager ... I1/, Pd. 2V2 Pd. r/2 Pd. Bomuldsfrokager - • - i'/- - 2% - 1% — Hampefrokager 1 — 2 — 1 " — Horfrokager 1 — 2 — Byg — 3 — Maltspirer Turnips .... 80 — 100 — va - 80 — Ho 4 — 4 — 4 — Halm .... 12 — 8 — 4 — Jordnodkager ville mulig være at foretrække for Bomuldsfrokager, hvis Prisen er omtrent ens. Hoet kan strengt taget undværes, men er dog af ikke ringe Værd under Fedningen, da det bidrager til Bevarelsen af en god Fordojelse. II. Fodring og Vanding. Bed Statskonsulent Axel Appel. a. Fodringens Ordning og hele Udfsrelse spiller en meget betydelig Rolle over for den Nyttevirkning, der faas af det givne Foder. At angive en bestemt Fremgcmgsmaade som den ubetinget heldigste lader sig næppe gøre; der kan uaas gode Resultater ved ret forskellige Fodringsmaader. Derimod'kan man angive de Hovedsynspunkter, der maa være de afgorende, naar Talen er om at iværksætte Kvægets Fodring paa heldigste Maude. Valg af Fodertider. Det har tidligere været almindeligt, at Kvæget fodredes ,aa at sige hele Dagen igennem, 6 å 7 Gange, med lige lange Mellemrum; men en saa- ton Fodrmgsmaade stemmer ikke med Kvægets Natur. Som Drøvtygger er Koen ikke r stand til, saaledes som Dyr med enkelt Mave (Hesten og Svinet), at kunne optage oa fordoie Foden paa samme Tid. Overlades Kvæget til sin naturlige Drift, vil det" i en samlet Tid fylde sin Vom mere eller mindre og derefter i Ro hengive sig til Drov- tygning, der efter Foderets Beskaffenhed varer i færre eller flere Timer. Men en saadan Ro til Drovtygningen er uopnaaelig ved en jævnlig Fodring Dagen igennem. Den kan