Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 " V <:■ 283 Kvægets Ernæring, Regt og Pleje. derimod faas, naar vi indflrcenke os til 2 eller 3 Fodertider daglig. Hvor vidt 2 eller 3 Fodertider daglig er heldigst, kan der jo disputeres om. Valget vil i de fleste Tilfælde være afhængigt af den Arbejdskraft, der staar til Raadighed. Paa mindre Gaarde ville 3 Fodertider ofte vcere det mest passende. Der kan naas gode Resultater i begge Tilfælde. Inden for den enkelte Fodertid vil Foderet være at sorelægge i smaa Gifter, og der maa cedes op, for en ny Gift forelægges; men Giflerne maa gives Slag i Slag; thi der bor selvfølgelig ikke vcere saa langt Ophold under Fodringen, at Koerne lægge sig til Hvile og begynde Drovtygningen. Udforte paa nævnte Maade, ville de enkelte Fodertider strække sig over en Tid af i Regelen 2—3 Timer. Regelmæssig Fodring. Af stor Vigtighed er det at gennemføre en fra Dag til Dag punktlig, regelmæssig Fodring. Har man en Gang valgt visse Foder- tider, da maa disse strengt overholdes. For enhver Uregelmæssighed i dette Forhold kvitterer Koen med et mindre Udbytte. Er Kvæget vænnet til bestemte Fodertider, saa indretter det sig derefter. Det venter Foderet til den bestemte Tid og foler ikke Sult, for netop paa den bestemte Tid, hvorved utidig Uro, Spænding og Ophidselse undgaas, hvilket med andre Ord vil sige, at der undgaas Spild af Stof. Punktlighed er i højeste Grad økonomisk. Tilsyneladende er alt dette en Banesag, men der ligger dog noget mere til Grund herfor end just det, vi kalde „Vanen". De forskellige Dele eller Partier af For- døjelseskanalen arbejde nemlig ikke samtidigt, i alt Fald ikke med fuld Kraft. Forholdet er dette, at medens der i en Del af Fordøjelseskanalen paa et givet Tidspunkt er fuld Virk- somhed, er der samtidig i en anden Del en Hviletilstand, en Forberedelse til atter senere at optage fuld Virksomhed. Fordøjelsen foregaar saaledes trinvis i bestemt Rcekkefolge gennem hele Fordøjelseskanalen. Heraf folger, at der kræves bestemte Mellemrum, for vedkommende Parti af Fordøjelseskanalen pap ny kan begynde sin Virksomhed, og end- videre, at overholdes ikke Kravet om de bestemte Mellemrum, giver dette ikke alene For- styrrelse paa det enkelte Sted af Fordøjelseskanalen, men helt igennem denne. Fodre vi „for tidlig", kunne vi ganske vist nok paavirke Maven til et nogenlunde godt Arbejde, men Foden vil passere over i Tyndtarmen for tidlig, det vil sige, or denne er fuldt beredt til Fodens Modtagelse, og derfor vil Fodens Behandling her blive utilstrækkelig paa Grund af mangelfuld Virksomhed i Tyndtarmen, og dette er ensbetydende med Stofspild. Fodre vi „for sent", da giver dette ogsaa Stoftab; thi paa de Tider, Koen er vant til at optage Fode, udstilles Fordojelsesvcedflerne i rigelig Mængde, og dette uanset, om der optages Fode eller ikke. Er det sidste Tilfældet, da er den opstaaede Virksomhed spildt, og Gentagelser heraf ville desuden medføre Fordojelsesorganernes Svækkelse. Hvilken Ind- flydelse en regelmæssig Levevis udover paa os Mennefler i Retning af Velvære og Arbejdsdygtighed, ved enhver. Det samme gælder for Kvægets Vedkommende, men det tænker man oste ikke paa. Renlighed ved Fodringen. At der flal iagttages Renlighed ved Hestens Fodring, synes alle indlysende og selvfølgelig. Ikke saadan, naar Talen bliver om Kvæget; men dette bor ikke vcere saa. Ganske vist stiller Hesten ftørre Fordringer til rent og friflt Foder end Kvæget, paa Grund af at der ved Hestens Idelser særlig stilles Krav til Nerve- og Muskelsystemet, men det er en Misforstaaelse at tro, at ikke ogsaa Kvæget i hoj Grad sætter Pris paa, at der iagttages Renlighed ved alt, hvad der vedrører Foderet og Fodringen, selv om det i saa Henseende er mindre nøjeregnende end Hesten. Opmærk- somheden bor saaledes rettes paa at holde Krybber og Foderkar godt rene, at der ikke i Krogene gemmer sig Foderrester, der ved at blive sure og mugne ikke alene give Anled- ning til, at Foderet delvis vrages, men ogsaa gøre Foderet mere eller mindre usundt. Det samme gælder om Foderloen og Fodergangene. Det maa betragtes som en Ustik at