Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 21 forste boje de Knæet, naar Baglemmet er loftet, for det andet virke be, naar Bag- Iemmet potter, strækkende paa Hofte- og Knæleddet og hjælpe derved til Krop- pens (.og Byrdens) Fremskydning, fremdeles trække de Krydsets bageste Del nedad, naar Hesten „samler sig" paa Baglemmerne, s. Eks. naar den vil stejle eller rykke baglcengs (og endelig fore de Baglemmet udad og bagtil, naar det er loftet, oa Hesten vil flaa bagud). ri> . Inden for og foran disse Muffler ligge Skankens Strækkemuskler (52 og r*3 s"urt endnu en, der ligger mere i Dybden); de udspringe fra Bækkenet, foran Hofte- skaalen samt fra Laarbenet, hæfte sig paa Knæskallen og kunne derved strække Knæet, naar Baglemmet støtter, og fore Benet fremad, naar det er loftet. Desuden støtte de i Dyrets staaende Stilling Knæ vin kelen paa lignende Maade, som Underarmens lange Bojemuskel støtter Skuldervinkelen. ck. Foran og uden for disse Mufller ligger Laarhindens Spcendemuskel (51), lom strækker sig mellem det udvendige Hostehjorne og Knæstallen; den hjælper til at strække Knæleddet, naar Baglemmet fletter, og kan desuden boje Laaret samt føre Baglemmet fremad, naar det er loftet. Neden for de nu nævnte Mufller ligge største Delen af dem, som bevæge den fri Del af Baglemmet: Fortil Haseleddets Bsje- og Taaleddenes Strækkemuskler, bagtil Haseleddets Strække- og Taaleddenes Bojemufller. Haseleddets Bojemuskler ligge i Dybden langs Underlaarets Forflade, de ere til Dels omdannede til Sener, der paa mekanisk Maade (se Fodnoten S. 20) virke bøjenbe paa Haseleddet, naar Knæet bsjes; de udspringe nemlig bl. a. fra Laarbenets nederste Ende og hæfte sig neden under Haseleddet. c. Af Haseleddets Strækkemuskler er Bagfodens Tvillingmuskel (54) den vigtigste. Den udspringer med 2 Portioner (deraf Navnet) bag paa Laarbenets nederste Ende og hæfter sig med sin meget stærke Sene, Akillessenen (54 n), paa Hælebenet. Den arbejder til Dels mekanisk og bevirker, at Haseleddet strækkes, naar Knæet strækkes. Ved sin Tilhæftmng paa Hælebenet er Akillessenen dækket af Bagtaaens overfladelige Boje- sene (se nedenfor). Haseleddets Muskler understottes i deres Virkning af Bagtaaens Mufller. *1- Bagtaaens Strækkemuskler danne Muskelpuden foran paa Underlaarets nederste Ende; de udspringe fra Laarbenets nederste Ende, Knæleddets Baand, Lægbenet og Skinnebenet, ere kun oventil kodede, gaa foran Haseleddet over i Sener, der holdes 1 Seie mc>d Fodroden ved forskellige Seneflynger, og forholde sig i ovrigt nedeutil som Fortaaens Strækkemuskler; de virke strækkende paa Taaleddene' og kunne paa mekanisk Maade boje Haseleddet, naar Knæet bojes. Bagtaaens Bojemuskler ligge med deres kodede overste Ender til Dels i Dybden, foran og dækkede af Tvillingmuskelen; ligesom paa Forlemmet er der en over- fladelig og en dyb (af flere Portioner dannet) Bojemuskel. Tagne under eet, udspringe de bag paa Laarbenets nederste samt Lægbenets overste Ende; de hæfte sig paa Taabenene som de tilsvarende Muffler paa Forlemmet. Senen af den overfladelige flynger sig oven for .vaseleddet omkring Akillessenen og glider bag Hælebenet, fast hæftet til dette ved et Par Sener; langs Mellemfoden ligger den bag den dybe Bojesene. Bagfodens Gaffelbaand forholder sig ganfle som Forfodens. Det Arbejde, som Mllsklerne (Under Nervesystemets Styrelse) ere i Stand til at yde, staar i Forhold til Musklernes Sængbe og Tykkelse. Jo længere en Muskel (eller rettere den kodede Del af en 2*