Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

22 Grundtræk as Husdyrenes Bygning og Liv. Muskel *) er, desto stærkere kan den forkorte sig, og desto ftørre Udslag kunne de Knogler, som den hæfter sig paa, gore. Jo tykkere en Mustek er, desto ftørre Kraft kan den udfolde ved Lsftning eller Fremstydning af en Byrde. Den Forflel i Henseende til Mustlernes Længde og Tykkelse, som iagt- tages ved Betragtning af forflellige Individer (forskellige Racer), lærer os, at disse ikke alle egne sig lige godt til at udfolde Hurtighed eller Trækkraft. De med særlig lange Muskler forsynede Individer udmærke sig i det hele taget ved Hurtighed og Lethed, de, hvis Muskler ere særlig korte, tykke og brede, ere gode Slæbere, men tunge i Bevægelsen. Bevægelsens Lethed kommer nemlig ogsaa til at afhænge af Mustlernes Længde, thi Knoglernes Længde staar i Forhold til Mnsklernes Længde, og Ledvinklerne blive desto spidsere og i Besiddelse af desto mere Fjederkraft, jo længere Ledstykkerne ere. Ved fliftevis Virksomhed af de forskellige Muflelgrupper bliver Dyret i Stand til at bevæge sig, dels paa Stedet, dels fra Sted til andet. Den Orden, i hvilken Musilerne arbejde under Bevægelsen, stulle vi nedenfor kortelig betragte. For hvert fuldfort Skridt gennemløber hvert af Lemmerne 4 saakaldte Tider eller Tempoer: det flyder fra, loftes, griber frem og sættes til Jorden. Af disse Tempoer- er det forste og det sidste særlig anstrengende for Dyret. Fraskydningen begynder med Virkningen af Taaens Bojemufller, som, idet de trække sig sammen, føge at rette Koden fra den skraa Stilling, den har, medens Benet stotter, til den lodrette, som den undertiden (se nedenfor) indtager, umiddelbart inden Benet' loftes. Fraskydningen fortsættes ved Sammentrækningen af de ovenfor Koden liggende Strcekkemustler. Derved forstørres Ledvinklerne, Benet forlænges, og Kroppen siydes fremad. Ved Fraflydningen udsættes iscer Bagtaaens Bojesener og Hasens Knogler for Overanstrengelse. Efter Fraskydningen fler Løftningen af Benet ved, at samtlige Bojemufller træde i Virksomhed, og nu begynder Fremgribningen — med Forlemmet især ved Virkningen af Fællesmuskelen (18) samt den trekantede og store takkede Skuldermuskel (19 og 22), med Baglemmet ved Laarhindens Spændemuflels (51) Virksomhed. Fremgribningen fortsættes med For- lemmet ved Hjælp af Underarmens Boje- samt Fodens og Taaens Strcekkemustler, med Baglemmet ved Laarets Boje- og de nedenfor liggende Ledstykkers Strcekkemufller. Saa snart Benet dernæst skal sættes til Jorden, træde samtlige Strækkemufkler i Virksomhed, og i det Ojeblik, det naar Jorden i skraa fremadrettet Stilling, ligger Koden i Forlængelsen af Piben (og for Forlemmets Vedkommende tillige Under- armen). Fra nu af og indtil Benet atter loftes (efter at dets nærmest Kroppen liggende Ende i Mellemtiden har beflrevet en Bue bagfra fortil, saa at Benet inden Løftningen er kommet til at staa i skraa bagudrettet Stilling), anstrenges Sener og Knogler, navnlig paa Forlemmet, meget betydeligt**). Lidt efter at Benet *) Mange lange Muskler — s. Eks. Tæernes Bojemufller — ere for storste Delen senede. **) Virkningen af selve Nedfaldsstod et vil blive noget formindsket ved Fjedringen i Vinklerne mellem de oberste Ledstykker paa Forlemmet, men ikke i den Grad som paa Baglemmet, hvor Antallet af Ledvinkler oven for Koden er større.