Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 23 er sat til Jorden, begynder nemlig Gennemtrcedningen, idet Koden sænker sig mere og mere, saa at den kommer til at danne en fortil aaben Vinkel med Piben. I det Ojeblik Kodens Sænkning har naaet sit Højdepunkt, virker Nedfalds stod et — d. v. s. Trykket af Legemets Vægt — paa Bojesenerne som et Ryk og — igennem Bojesenernes Stottebaand — paa Forknceets Knogler som et Stod, der i Styrke staar i Forhold til Bevægelsens Hurtighed; og kun ved Fjedringen i Ledvinklerne samt ved Virkningen af Bojemufllernes kodede Dele og af de Mustler, som boje Forknccet (Forfodens Boje- muskler), flaanes Sener og Muskler for Overanstrengelse. Naar Dyret forst er i Bevægelse, sker Overgangen fra det ene Tempo til det føl- gende meget hurtigt, og hvad særlig Overgangen fra 4. til 1. Tempo angaar, da bor det fremhæves, at Virkningen af Legemets Vægt paa dette Tidspunkt sædvanlig er saa frem- Fig. 11. Skelet af Okse. (Efter Wilckens.) (Bogstaverne betyde det samme som paa Fig. 10.) trædende, at den ovenfor omtalte Udretten af Koden ved Hjælp af Taaens Bojemustler slet ikke kan finde Sted, eller at med andre Ord Gennemtrccdmngen tommer til at vare, lige til Benet atter loftes. c. Bevirgelsesredskaberne hos de andre Huspattedyr. Det vil være tilstrækkeligt at give en delvis flematist Oversigt otier de vigtigste af de Forskelligheder, der findes mellem Hesten og de andre Hns- pattedyr i Henseende til Benbygningen. For Musilernes Vedkommende vil det være nok at gore opmærksom paa, at de i alt væsentligt forholde sig som Mufllerne hos Hesten, men at deres Antal er ftørre, fordi Antallet af Tæer er det. Skelettet (se Fig. 11—14) bestaar af de samme Afsnit som hos Hesten.