Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvægets Ernæring, Sfygt og Pleje.
be Hinder, som omflutte og udstille de to Yverhalvdele; Kirtellapperne, hvis finere Byg-
ning kun kan iagttages ved Hjælp af et Mikroskop, bestaa af tyndvæggede, stærkt forgrenede
Ror, som ende med smaa, kolbeformede Udvidninger eller Blærer (Alveoler), hvorved
dette Kirtelvæv faar en vis Lighed med en Vindrueklase (se Fig. 112). Det er i disse
Blærer, som ere meget rigt forsynede med Aarer, at en væsentlig Del af Mælken dannes;
igennem de forgrenede Kirtelror, der tjene som
Udforingsgange, samler den afsondrede Mælk
sig i ftørre Ror, de saakaldte Mcelkegange,
som atter udmunde i en for hver af de om-
talte Kirtelhobe fælles Beholder, Mælke-
fammeret (Mælkecisternen), som indtager den
nærmest Patten liggende Del af Averet samt
største Delen af Pattens øverste Parti. Gennem
Spidsen af Patten strækker sig en fort, snæver
Kanal, Mælkekanalen, font, naar ikke netop
Koen malkes eller pattes, holdes lukket ved en
i Kanalens Væg indlejret Muskelmasse, der
sammensættes af glatte Muskelceller og derfor
ikke staar under Viljens Herredomme. (Se
Fig. 113 og Fig. 114).
Gennemsnit af Koens Mcelkekirtel (ftærtt forftørret) ^aar yveret er rigt paa egentligt Kirtelvcev
08** ’ta,t “f °«
Partier, er for største Delen Bindevæv. bære blødt at fole paa; et saadant Iver træffes
hos mælkerige Koer. Er Yveret derimod rigt
paa Bindevæv og (især) Fedt, vil det altid være mere eller mindre Haardt; man kalder et
saadant Uver „Kodyver", (skont Betegnelsen Fedtyver vilde være mere korrekt), og et
saadant tyder paa, at Koen er en ' " —
er stort.
om dens Uver i det hele taget
Fig. 113. Overflade af venstre
Averhalvdel efter Aftagen af Huden.
(Halvskematisk).
a. Kirtellapper, b. N ver-Puls a are.
c. Mcelkeaaren og dens Forgreninger,
d- Avernerve, e. Lymfekar. f. Patte.
Fig. 114 . Lcengdegennemsnit af Koyver.
a. Kirtellapper, b. Skrå at gennemskaarne Mælkeganae.
c. Tværgennemsnit af Mcelkegange. <1. Gennemsnit af
Pattens Bag. e. Mcelkekammeret. f. Mcelkekanal.
Mængden af de ved Mælkens Dannelse virksomme Dele af $ beret vil foroges i
samme Forhold, som Blodtilstromningen til Yveret bliver stærk, hvilket atter vil sige i
samme Grad, som Mveret udsættes for mekanisk Pirring ved Patning eller Udmalk-
ning; thi i begge Tilfælde bliver Blodet ligesom suget med Kraft og Vedholdenhed
til Averet.
Landmandsbogen IV. 19