Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvægets Ernæring, Rügt og Pleje.
293
StraaleMcelk ud af hver Patte uden for Spanden for derved at rense Mcelkekanalen for
mulig indtrcengt Smuds.
Malkehaaudgrebene foretages paa folgende Maade: Med fuld Haand omfattes
Patten og saa meget som muligt af den nærmest Patten liggende Del af
selve Uveret; der udoves et let Tryk (eller Stod) i Retning opad, og sam-
tidigt klemmes Pattens overste Del og det dertil grænsende Parti af
Averet mellem Haandens Tommel- og Pegefinger. Bed denne Bevægelse vil
man ligesom afspærre en lille Del af Mælken fra selve Meret. Trykket fortsættes
straks og jævnt tiltagende i Styrke nedefter mod Spidsen af Patten, idet
denne klemmes mellem Haandfladen og Haandens 3dje, 4de og 5te Finger,
og efterhaanden som Presset rykker nedefter, skal det ophore oventil. Paa
Fig. 115. Malkende Hænder.
Venstre Haand viser Begyndelsen, højre Haand Slutningen af Malkehaandgrebet.
(For Tydelighedens Skyld viser Tegningen samtidig Malkning af de samsidige Patter).
den Maade vil man hurtigt, sikkert og med en vis Kraft presse den afspærrede Portion
Mælk gennem den nederste Del af Mælkekammeret og Mælkekanalen.
Da det ikke kan undgaas, at Fingrene, hver Gang de udfore disse Bevægelser, glide
lidt nedad, maa nodvendigvis Haanden fores opad mod selve Stieret, hver Gang
Malkegrebet begynder forfra. Derved kommer man ogsaa til at efterligne den
graadige Kalv, der, som bekendt, med Snuden fører smaa Stod mod Averet, især naar
dette er nær ved at være udtomt. Malkningen maa derimod aldrig udfores ved at
trække i Patterne.
Under Malkningen kunne Hænderne anbringes enten paa de samsidige Patter
eller paa de korsvis stillede Patter; som oftest malkes dog forst hele Foryveret
(begge Forpatter), dernæst Bagyveret (eller onivendt). Man lader fremdeles stadig ben
ene Haand være et Tempo foran den anden, saaledes at der stadig er en Mcrlkestraale
Paa Vej fra Averet til Spanden. Efter at den ene Averhalvdel er udmattet, tages fat
19*