Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
 294 Kvæget. paa den anden, og naar ogsaa denne er udtomt, bearbejdes atter hin, og saaledes ved- bliver man foreløbig at udfore Malkehaandgrebene fliftevis paa Uverets to Halvdele, ind- til man ikke kan udpresse mere Mælk. 9. Naar derved hele Yveret er renmalket, fortsættes Malkehaandgrebene i nogle Minutter, og først herefter er Malkningen endt. Denne „Eftermalk- ning" maa aldrig foretages paa den Maade, at Patten „strippes" mellem Tommel- og Pegefingeren. Malkningens Varighed. Hvis Koen er nogenlunde mcelkerig, Malkeren dygtig, og Koens Yver fuldstændig sundt og normalt, kan Malkningen af Dyret tilendebringes i Lobet af 4—8 Minutter. En flink Malker kan malke 20 Koer i Lobet af 2 Timer. Tilbageholden af Mælken, Haardmcelkethed. Undertiden hænder det, at en Ko er meget vanstelig at malke, er „haardmcelket" eller holder Mælken tilbage. Dette kan bero paa, at Dyret foler Smerte ved Malkningen paa Grund af, at selve Yveret eller Patterne ere syge; Haardmælketheden hæves da forst, naar Lidelsen er overstaaet *). Men meget ofte er det en Folge af, at Malkningen ikke foregaar med tilstrækkelig let Haand, saaledes som det tit vil være Tilfældet, naar en uøvet Person sættes til at malke; der er ogsaa mange Koer, som holde igen paa Mælken, saa snart de malkes af en, som ikke tidligere har malket dem. Derfor maa, om muligt, den enkelte Ko inden for Besætningen altid malkes af den samme Person. Hvis imidlertid denne Regel ikke er eller har kunnet være overholdt, vil man som oftest kunne faa en af denne Grund haardmcelket Ko til at slippe Mælken, naar man i nogen Tid behandler Yveret paa den ovenfor (under Punkt 7) bestredne Maade, og naar man samtidig soger at berolige Dyret ved Tiltale. Samme Fremgangsmaade er at anvende ved unge Koer, der have kcelvet forste Gang og altsaa ikke ere malkede tidligere. I det hele taget maa man altid med det gode soge at faa den Ko, der flal malkes, til at være rolig, og det gælder om aldrig at tabe Taalmodigheden, selv om den bliver sat paa haard Prove. Man maa dertil hufle paa, at Koen ofte uvilkaarligt holder Mælken tilbage; Haardmælketheden beror nemlig ofte paa en uvilkaarlig, krampagtig Spænding i Patternes Muflulatur, som opstaar, naar Malkningen af en eller anden Grund fremkalder ubehagelige Fornemmelser hos Koen. Af den Grund vil Tilstanden oste kunne hæves, naar man afleder Koens Opmærksomhed paa en eller anden Maade, f. Eks. ved at anbringe dens Kalv i Nærheden, ved at lægge et langt Halmreb tværs over dens Hals eller Nakke eller ved at nynne en Melodi med monoton Rost. Samtale mellem de Personer, der udove Malkningen, maa derimod være strengt forbudt, da den malkendes Opmærksomhed derved bortledes fra Arbejdet, saa at dette ikke bliver udfort med Omhu. Naar man er nødsaget til at anvende Tvang for at faa Dyret til at staa stille, kan man lade et Forben holde op eller lade Hovedet holde hojt i Vejret. Malkningens Hyppighed og Malketiderne. Malkningen af Koerne kan udfores 2 eller 3 Gange daglig; i begge Tilfælde maa Malketiderne være aldeles bestemte, og Koerne altid malkes i samme Rækkefølge. Tidsmellemrummet mellem Malk- ningerne maa fremdeles i begge Tilfælde være lige stort, da Koen vil fole Trang til at faa Yveret udtomt, naar Spændingen i dette som Folge af Mælkens Ansamling har naaet en vis (tilvant) Grad. Udsættes Malkningen ud over dette Tidspunkt, vil Dyret blive uroligt og lide derunder. Da Malkningen er et af de vigtigste Midler til Malke- evnens Udvikling, ville 3 daglige Malkninger være at anbefale, hvor Forholdene blot nogenlunde tillade det; man opnaar saa tillige at nærme sig de naturlige Forhold (Pverets Udtømning ved Patning), og det er ogsaa af økonomisk Betydning at malke Koerne !) Angaaende Sygdomme i Uveret henvises til et senere Afsnit.