Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faareracerne. 301 der endnu de fleste Steder er meget at naa, inden man faar et Faar, som kan til- fredsstille. Af andre Kodfaareracer er der enkeltvis lagt Vægt paa Oxfordshiredowns. Ogsaa Cotswoldfaaret har været noget anvendt. Merinosfaaret har i en kort Periode spillet en ret betydelig Rolle i enkelte Dele af Landet. Det blev indfort i Slutningen af forrige Aarhundrede, idet Regeringen arbejdede Paa at faa denne Race udbredt, fordi den gav en fin Uld, som var et udmærket Emne for Klerdefabrikationen, og Industrien skulde jo den Gang ophjcelpes. 1784 oprettedes et Schæfere af disse Faar paa Stengaarden i Gladsakse Sogn, og senere blev der holdt meget store Besætninger paa flere as de nordsjællandske Gaarde saavel som paa adskillige Ejendomme i andre Egne af Landet, som Staten i Forfaldsperioden niaatte overtage. Til Dels herfra spredtes disse Dyr til omtrent alle Egne af Landet til mange Herre- gaarde, og i Regelen blev der anvendt Renavl. Det var meget nøjsomme Dyr, der kunde leve paa særdeles tarveligt Græs, naar de kun havde hoj, tor Jord; de kunde til Tider taale at sulte, naar det kneb, og om Vinteren kunde de næsten nojes med Hvede- halmen. Ved saadan Forplejning bleve de ganske vist kun smaa, og Kroppen af Udsætter- faarene var ikke meget værd, ligesom der aldrig var Tale om at sælge Lam, men man indskrænkede de førstnævntes Antal saa meget som muligt ved at lade Faarene bære Lam 5—6 Aar, og havde man paa et Moderfaar eller Paa en Bede 2 å 3 Pd. (1—V/a Kg.) Uld, var dette en ret god Indtægt i den ikke korte Aarrcekke, da Ulden var i god Pris. Man sogte vel at forøge Størrelsen ved at krydse de forst brugte, meget smaa, men sær- deles finuldede Electoral og Jnfantadofaar med Rambonilletfaar; men allerede da dette paabegyndtes, var de spanske Faars Rolle omtrent udspillet. Ved Midten af Aar- hundredct ser man opstillet en Mængde Beregninger, som gaa ud paa at vise, at spanske Faar give bedre Udbytte end den sædvanlige Mejeridrist, ved hvilken Smorudbyttet af en Ko i Regelen blev sat til en Fjerding ©mør. For ovrigt varede det længe, inden de spanske Faar bleve anvendte i nogen synderlig Udstrækning, navnlig fordi Prisen paa fin Uld til Tider, s. Eks. sidst i Tyverne, var meget lav, og endnu 1843 se vi den bekendte Landokonom Hofmann-Ban g beklage, at vi ikke her i Landet fulgte Sverrigs Eksempel og fremmede Avlen af disse Dyr. Men dog kom de spanske Faar i en 20—30 Aar, fra 1840 til 1860 å 70, i enkelte Egne, hvor Forholdene passede, særlig paa Lolland-Falster (Hvedejord, tarvelige Græsmarker) og til Dels ogsaa paa Sjælland, til at spille en ret betydelig Rolle, navnlig fordi Ulden i disse Aar var i en god Pris. Senere har dette jo helt ændret sig. Spanske Faar kunne ikke udbytte Græsmarker paa gode, kraftige Jorder, eu forceret Fodring egner sig ikke for dem, og den fine Uld koster nu kun en 10—20 pCt. mere end den gode grove, ligesom Uld i det hele taget er falden særdeles meget. Resultatet er blevet, at, som Faareavlen i det hele taget er gaaet stærkt tilbage, saa er det dog særlig de spanste Faar, det er gaaet ud over. De ere nu næsten for- svundne. Paa Landets Faarebestaud have de spanste Faar aldrig hast nogen Indflydelse. De egnede sig ikke til Blanding med Landfaaret, og Bønderne syntes ikke om dem, dels fordi de paa ingen Maade kunde trives ved den Behandling, som den Gang var den almindelige, dels fordi Ulden slet ikke lod sig behandle med Karte og Rok i Hjemmet. Te enkelte Forjog, som bleve gjorte med Krydsning med Landfaaret for at forbedre dettes Uld, sik ingen Betydning. I den almindelige Avl har det spanste Faar altid spillet en underordnet Rolle. I 1861, altsaa medens det endnu dog nogenlunde var i Kurs, ud- gjorde det nemlig kun 4,3 pCt. af Landets Faarebestaud — i Jylland 1,4 pCt. og paa Lerne 9,01 (Lolland-Falster 17,2), medens det som Sammenligning kan nævnes, at det samtidig, s. Eks. i Lauenborg, udgjorde ca. 41 pCt. af Faarebestanden. Af det ostfrisiske Malkesaar (et Marstfaar) findes der ganske enkelte Besætninger