Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

302 Faaret. her i Landet. Det er et stort, hojbenet Dyr med en aaben, langagtig Krop og en grov, strid Uld. Meningen med dets Indførsel var, at det hos Husmandsfolk ved sin Mælke- ydelse skulde erstatte Geden. Det er forst indfort i de senere Aar. B. Faareavlen i Danmark. Valg as Race. Udvalg as Avlsdyr. Statistikken meddeler, at der siden 1838 indtil i de seneste Aar altid her i Landet har været holdt flere Faar end Kvceghoveder, sorst i Treserne endog l1/. Gang saa mange, og gaa vi længere tilbage, har Forholdet sikkert været endnu mere til Gunst for Faarene. Baade før og under Enevælden var Faaretallet stort. Kodet gav en let over- kommelig Fode. Man yndede Lam som Sommerspise, Faarekroppene drojede godt i Saltmadstonden, og af Ulden og Skindet havde man de fleste Klæder. Tilmed var Faaret nøjsomt og krævede ikke megen Pasning. Paa de fleste jydske Herregaarde holdtes der endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede lige saa mange Faar som Stykker Kvæg, stundom indtil dobbelt saa mange, og paa Bondergaardene paa Derne var det ikke ualmindeligt, at Antallet var indtil 10 Gange saa stort. Bevægelsen i dette Aarhundrede er angivet i hosstaaende Tabel, som viser, at selv noget efter at Mejeridriften begyndte at tage Fart, efter 1860, vedblev Forholdet omtrent at være det samme. Resultat af Kreatnrtcellinger. 1838 1861 1866 1871 1876 1881 1888 (I alt Kvæghoveder i Landet, i Mill. 0-854 1'194 1'839 1'470 I.459) I alt Faar i Landet, i Mill 1'166 1*748 1'875 1-842 1 1'548 1-225 Faar pr. Mil i Jylland, i Stkr. 2355 2636 2656 2580 2375 1959 Do. do. paa Øerne, do. 2855 2855 2654 2260 1941 1373 Do. pr. 1000 Jndb. i Jylland, do. 1540 1590 1526 1391 1235 963 Do. do. paa Øerne, do. 910 838 759 621 525 359 Forst i 70erne bliver Nedgangen i Antal af Faar kendelig. Dels udvikles Kvæg- holdet i det hele taget fremdeles under meget gunstige Konjunkturer, dels falder Ulden stærkt i Pris paa Grund af de engelfle Koloniers, navnlig Australiens og New Zeelands, voldsomt tiltagende Uldproduktion, og endelig arbejder Landbrugets Udvikling hen imod en mere intensiv Drift, under hvilken Faareholdet daarligt indordnes her til Lands. Endelig er Aarsagen til den meget stærke Nedgang i Faaretallet i de seneste Aar de særdeles lave Priser paa Faarekod i England, ogsaa paa Grund af den oversoifle Tilførsel, saa den Ud- førsel, som var kommen saa godt i Gang for en Snes Aar siden, fuldstændig stagnerer og omsider bliver as meget ringe Betydning. Vor Overfludsudfsrsel af Faar (og Geder) var i Aaret 1891—92 kun 17872 Stkr. mod 80457 Stkr. i 1882—83. De aller sidste Aars Kalamiteter, Forbud mod Indførsel af levende Faar til England i 1892 og til Tyskland i 1893, ville ganske sikkert bevirke en yderligere Nedgang. Faareholdet drives her i Landet paa 2 væsentlig forskellige Maader. Husmanden og Gaardmanden holde et enkelt eller nogle faa Faar for at udnytte Foder, som ellers vilde gaa til Spilde; andre Steder holdes der Faar for at gore Brug af enkelte større Græsningsarealer. Førstnævnte Art af Faarehvld omfatter selvfølgelig det største Antal af Landets Faar, og det er vistnok ogsaa det, som i økonomisk Henseende betaler bedst for sig. Tojrer Smaamanden sit Faar ved Vejkanter eller Hegn, og holder Gaardmanden