Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faareavlen i Danmark. Balg af Race. Udvalg af AvlSdhr. 303 sine Faar Sommeren igennem paa Brakmarken, bydes der vel ikke herved nogen over- daadig Ernæring, men Dyrene holde dog Livet, komme over Sommeren, og om Efter- aaret er der Græs nok — om Vinteren kendes det ikke saa meget, om der stikkes en Visk Hs til Side til Faarene, og man faar dog nogen Indtægt. Der kan sælges nogle Lam om Efteraaret, og man vinder Ulden, som enten kan tilvirkes uden noget Udlæg i Hjemmet eller af Husmoderen kan tufles med Kræmmerne, uden at Værdien passerer den fælles Kasse, og Faarene regnes, og kunne ofte med Rette regnes, at give en Ind- tægt, som man ellers ikke havde set noget til. Og dog trænges denne Art af Faarehold ogsaa as Udviklingens hurtige Tempo. Brakmarkerne flulle nu enten være besaaede eller være helt rene Sommeren igennem, Hegnene svinde, Malkekoerne, som der kæles for, kunne ikke forliges med Faarene paa Græsmarkerne, og Købmanden giver færre og færre Varer for Ulden. Opgaven ved et saadant Faarehold er væsentligst at udnytte, hvad der ikke af andre Husdyr kan udbyttes, og det har afgjort sin berettigede Plads, men det trænger haardt til at reformeres, dels ved Tilvejebringelsen af bedre Dyr, dels ved at der sorges for, at disse ikke til Tider blive alt for tarveligt behandlede. I begge Hen- seender staar det ved disse Landets mindre Faarehold i Regelen smaat nok til. De storre Faarehold ere i de senere Aar tagne betydeligt af, og, som for nævnt, er det nu, hvor saadanne findes, væsentligst Kodfaar, det drejer sig om. Hvor Lokaliteterne ere gunstige, og hvor man har passende Græsningsarealer, har man herved et nemt Hus- dyrhold, ikke udsat for mange Ulemper. Det er navnlig herved, det har sin Styrke. I. Balg as Race. De fremragende Faareracer, som findes i Udlandet, ere selv- følgelig frembragte paa samme Vis som alle andre fortrinlige Husdyrracer. Det er den kyndige Opdrætters ovede Oje, der har forstaaet at gøre det rette Udvalg, saavel som at pleje de unge Individer, saa at de gode Anlæg have kunnet udvikles. Herhjemme kende vi imidlertid ikke meget til Renavl af bestemte Faareracer, endsige til Dannelsen af saa- danne. Bi kende ikke til de hoje Priser paa Tillægsdyr, som flulle til for at bære et saa- dant Arbejde. Men vi have adflillige Eksempler paa, at det i faa Generationer er lykkedes ved gennemført Krydsning af Landfaar med gode Vredere at frembringe sær- deles respektable Faarebescetninger. Afdode Inspektor Buns fik i Lobet af ca. 10 Aar ved Hjælp af Cotswold Vcedere en helt fortrinlig Faarebestand, og det samme er lykkedes andet Steds med Oxfordshiredowns. Det er en nem, hurtig og forholdsvis sikker Vej. Man faar ikke saa ensartede Dyr med den typifle Form, og det varer længe, inden man kan staa paa egne Ben, men er man heldig med Tilforsel af gode Vcedere, faar man hurtigt gode Brugsdyr, som i Ydeevne ikke give de ægte Racer meget efter. Om man saa bruger denne eller hin as de engelske Racer — disse bor man altid ty til — har for saa vidt mindre at sige. Der kan være nogen Forflel paa Uldens Kvalitet, men det, som det væsentligst kommer an paa, er at bruge Vcedere med den rette Form, lavbenede Dyr med en firkantet Krop, saa at der tidligt faas en anstændig Vægt. Bruger man saadanne Handyr, naar man ved rigtigt Udvalg af store Flokke hurtigt fremad og faar Dyr, som give en udmærket Tilvækst for det modtagne Foder. I ovrigt maa man selvfølgelig rette sig efter Konjunkturerne, og disse have været særdeles vekslende i de senere Aar. Landets mest udbredte Faareavl — de smaa Hold — er jo ganske vist for saa vidt mindre berørt af disse, som den storste Del af Produk- tionen anvendes til Hjemmeforbrug og der gør god Nytte. Men de storre Faarehold maa være beregnede paa Udforsel, fordi vi her i Landet kun anvende Faarekod under- enkelte bestemte Former, nemlig som Lam og som saltet Kod af de ældre Dyr. Hverken her eller i Tyflland er ferstt Bedekod i Kurs, medens det jo i England betragtes som en