Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

304 Faaret. de dog endnu ester sidste Fodsel være kraftige nævnt, fuldstændig bero paa Konjunkturerne, Faareholdet ikke vanskeligt at ændre denne, til, at Salg af Lam vil klare bedst for sig. Delikatesse, og flal derfor vor Udforsel til England vedblivende være trykket, er der næppe nogen synderlig Ildsigt for Rentabiliteten as at producere Faarekod, beregnet paa Udforsel. De ftørre »Faarebesoetninger her i Landet have i Tidens Lob været brugte paa 3, væsentlig forskellige Maader: Medens de spanske Fa ar florerede, gjaldt det om at have mange voksne Faar for at naa den storst mulige llldproduktion. Altsaa holdt man Moderfaarene længe, hvorved tillige naaedes, at det vanskelige Opdræt af Lam indskrænkedes, og man lod Bederne blive 3 4 å 5 Aar. Af Udscetterfaarene slagtedes oprindelig en Mængde i Lobet af Aaret, og de afgav ofte Gaardens væsentligste Kødforsyning; senere fedede man dem om Vinteren, og uagtet de vare seje at fodre paa — 1 Td. Ærter regnede man pr. Mar git dette dog taaleligt, saa længe Faarepriserne vare nogenlunde, og en 30-35 Kr. pr. fedet Faar gav et ret ordentligt Vederlag for det magre Faar. Hvor man havde Äodfaar, vintersodredes ligeledes disse, og der naaedes ved dem bedre Priser og en betydelig storre Tilvækst. Medens gode spanfle Faar kunde regnes at lægge 1.4 Pd. (O-? Kg.) Paa pr. 1000 Pd. (500 Kg.) om Dagen, naaede man ved Kodfaaret let 2å3Pd. (1 l1/•> Kg.), stundom endog mere, i en Fedningstid af ca. 4 Maaneder, men det krævede et dyrt Fedesoder, indtil 2 Pd. (1 Kg.) Kraftfoder foruden Roer og Ho. Senere indrettede man sig paa - som i Marsken og som i England - at fede Faarene paa Grces og lade dem afgaa tidligt, Bederne l*/4 å l'/2 Aar gamle, og Moder- faarene, efter at de havde fodt Lam 3 Gange, altsaa i 41/2 å 5 Aars Alderen. De forst- ncevnte bleve efter et godt Vinterhold som Aaringer let fede til Midsommer, og de sidst- nævnte vare endnu i fuld Kraft efter 3dje Kæmning, saa at de endog ofte ogsaa vare færdige til Salg fra Græsset. Og naaede man ikke dette, kunde Efternølerne i Regelen blive tjenlige ved en Efteraarsfedning en Maanedstid paa Stald. Denne Fremgangs- maade krævede imidlertid gode Græsningsarealer, men man havde et billigt Hold det vil sige, man formindskede Antallet af Vinterfaar, anvendte ikke meget Kraftfoder og fik et forholdsvis stort Groesningsareal godt udnyttet, hvilket i Regelen var Opgaven med de store Faarehold. Saa længe Prisen paa Faarekod holdt sig nogenlunde, aik dette meget godt. I de seneste Aar ændres Faareholdet stundom saaledes, at man lægger Vægt paa ^alg af Lam. Dette frembyder flere Fordele. Kunne Lammene afhændes til en antagelig Pris i Lobet af Foraar og Sommer, slipper man for den vanskelige Efteraarsperiode, saaledes at man kun har Tillægslammene at sørge for, og man lader da, som i gamle Dage ved tlldsaaret, Moderfaarene bære Lam, saa længe det nogenlunde kan gaa an, 5 a b Gauge. Derved bliver det aarlige Indskud af unge Gimmere betydelig mindre, hvorved opnaas storre Frugtbarhed; den forste Gangs Fodsel giver færre Tvillinglam, og man faar ikke saa mange Besværligheder, da de unge Faar ere de vanskeligste samt tillige give de svageste Lam. Ganske vist blive Udscetterfaarene derved noget mindre værd, men naar man ikke driver det for vidt, kunne og nogenlunde lette at fede. For ovrigt vil det jo, som allerede hvilken Plan der bor folges. Det er ved Som Forholdene nu ere, er der Udsigt _ _ ________ Wien for at dette skal lykkes, kræves gunstige stedlige Forhold og en meget omhyggelig Pasning. Nedenstaaende Tal antyde, hvorledes Konjunkturerne have ændret sig: