Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faareavlen i Danmark. Balg af Race. Udvalg as Avlsdyr. 305 Pris paa Kjøbenhavns marked. Dre pr. Pund Uld: Uld- Opnaaet paa „Ncesgaard" ved Salg af Kodfaar Sommer og Efteraar pr. Pund lev. Vægt, vejet paa Gaarden: Merin osuld Grov Uld 1V4 al1/, Starå Faar co. 4 å 5 Opilaaet pr. Pund Aar Højeste Gennem- Aar Beder Aar gamle Pris snit for god Uld Antal Vægt i Pund Antal Vægt i Pund i $re 1844-47 175 155 (100) 1882 40 108 19 141 30. t 1848—52 163 151 85 1883 113 115 46 134 28.n 1853—57 189 180 (113) 1884 115 115 50 147 24.,. 1858—62 197 181 (117) 1885 180 111 15 150 21, 1863—67 181 171 140 1886 159 104 132 128 19-9 1868—72 160 148 (132) 1887 100 117 4 140 20.o 1873—77 174 171 142 1888 58 119 28 136 27.2 1878—82 . 153 146 121 1889 54 118 40 147 25.g 1883—87 i 143 139 112 1890 KIS 121 34 152 25 1888-92 137 131 110 1891 99 122 42 155 23.4 1892 80 128 2 173 21-4 1893 60 138 » 2O.g 11. Balg af Avlsdyr. For Ksdfaarenes Pedkommende er det Krop bygning en, som væsentligst bestemmer Dyrets Værdi. Et godt Kodfaar stal efter engelste Opdrætteres Fordring tilfredsstille med Hensyn til folgende Punkter: 1. En god Holdning og en let, elastist Gang. 2. Halsen af Middellængde og svær ved Overgangen til Stammen, tilspidsende mod Hovedet og med ubetydelig Buekrumning. 3. Kroppen dyb og Brystkassen gaaende godt frem foran Forlemmerne. Ryg- og Buglinie lige. 4. Ryggen jævn og bred baade fortil og bagtil. 5. Velrundede Ribben. 6. Skulderen eller Boven godt kodsat med Kod af fast Kvalitet. Partiet umiddel- bart bag Boven vel udfyldt med Kod. 7. Laarene dybe og kødfulde og Underarmen kodfuld. 8. Bagpartiet (Rumpen) vel udviklet, dog ikke alt for svært. 9. Lemmerne af fin Knokkelbygning, ikke for lange og helst ret stillede; ikke ,,fo« haset" Stilling paa Baglemmerne, men hellere lidt udadvisende Haser. 21. Kroppen — og i Særdeleshed Bugen — vel klædt med den for Racen karakteristiske Uld. Disse Fordringer maa gores gældende ved Indkod til Avl. Hvilken Type der saa bor vælges, maa afpasses efter de stedlige Forhold, navnlig efter den Forplejning, som kan bydes, og her maa den Regel gælde, at det er uheldigt at bringe en fordrings- fuld Race under tarveligere Vilkaar, end den er vænnet til — hellere maa man gaa den modsatte Vej. Ved Kodfaaret spiller dog Uldens Kvalitet ogsaa en Rolle, og da der kan være megen Forskel i saa Henseende paa de enkelte Individer inden for Racen, maa selvfølgelig de Dyr vælges, der foruden den onsiede Kropbygning, tillige have den tætteste, fineste og mest ensartede Uld.