Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faareavlens praktiske Ledelse. 307 Fig. 112. maa lægges Bortvinge paa, gaar det sædvanligt der inden den ret begynder, men ere Lammene tagne fra Faarene tidligt, saa at disse have været fri for dem 2 å 3 Maaneder, vil dog Drægtigheden indtræde ret regelmæssigt for den største Del af Faarene, om end Lcemningen strækker sig over en noget længere Periode end ester Efteraarsparring. — Fodsel ved Nytaarstide blev ogsaa som Regel anvendt ved de spanfle Faar for at have Lammene kraftigere, naar de kom paa Græs. Kastning er ikke meget almindelig — paa Ncrsgaard kastede som Gennemsnit af flere Aar 1,4 pCt. — men kan dog stundom under ugunstige Ernærings- og Vejrforhold indtræde hyppigere. Fodring med meget ceggehviderig Fode, navnlig Bikkehavreho, hugget nær Modningen, fremmer den, saavel som Græsning under ugunstige Vejrforhold sent paa Aaret. Fødselen er i Regelen ikke besværlig og ej heller farlig. Forkert Leje af Fosteret er ikke hyppigt, men er, naar det indtræffer, ganste vist vanskeligt, fordi det ikke er nemt at yde Hjælp, da Haanden ikke godt kan fores ind i Fodselsvejene. Kræng- ning af Boren forekommer ikke helt sjældent, navnlig hyppigt, naar Fordøjelsen ikke er i Orden, men en ovet Faarepasser ved i Regelen lige over for dette Tilfælde at hjælpe sig, og selv om godt. Faaret maa helst kort for Fodselen eller i hvert Fald straks efter denne sondres fra Flokken, saa at Lammene let kunne finde til Moderen. Kraftige Lam klare sig i Regelen, saaledes sondrede, næsten selv, medens det er nødvendigt at paase, at de svage Lam virkelig finde til Patten; men for ovrigt er ved alle Ksdfaareracer Moderen næn over Lammene. Dette var derimod ikke Tilfældet med de spanste Faar. Denne Sondring kan indflrcenke sig til et Par Dage, men maa dog ofte, naar Lammene ere svage, vare noget længere, 1 å2 Uger. Ved Hjælp af smaa Led (Fig. 112), c. 3 Al. (c. 190Ctm.) lange, tilveje- bringes let ved at anbringe disse mellem Hækkene eller mellem disse og Wervæggene en Mængde Rum, som helst ikke maa være for store [3x2 Al. (c. 2 x l1/» Meters, og have Lammene fundet godt til Moderen, gores Rummene efterhaanden større, og flere lukkes sammen, hvorved vindes Plads til de senere fodte. Men selvfølgelig er Lcemmetiden Faaremandens travleste Tid. Det gælder om at bringe Hjælp i Tide paa rette Maade og have et vaagent Oje med hvert Lam. En passende Fodring spiller den allerftorste Rolle netop ved Moderfaarene, saa at de give kraftige Lam, komme godt over Lcemningen og opfode Lammene godt. Foderet skal være rigeligt alt efter Huld og Udvikling, og det stal være let fordøjeligt, hvilket sidste er meget vigtigt. Erfaringen siger bestemt, at hvor man i Drægtigheds- Perioden samt tillige og særlig under Diegivningen lader Rodfrugtfoder indtage en fremtrædende Plads, fomnter man langt bedre over Besværlighederne. Faaret faar lettere et passende Huld, og Mælken faar en saadan Beskaffenhed, at Lammene trives langt bedre. Kodfaarene ere i Regelen frugtbare. Medens man af de spanste Faar næppe kunde Landmandsbogen IV. 20