Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

308 Faaret. regne et Lam pr. Moderfaar, fordi der faldt meget saa Tvillingfodsler, har man her i Regelen fra l,s til 1,B i Gennemsnit, ved Malkefaarene endog mere. (Gennemsnit paa Ncesgaard har været l,3e). Da et kraftigt Faar meget godt kan opfode 2 gode Lam til- fredsstillende, vil man gerne have mange Tvillingfodsler, og man mener, og sikkert med Rette, at forøge disses Antal ved at udvælge i hvert Fald Tillægsvcrderlammene blandt Tvillingerne. Fodsel af Trillinger er ikke sjælden, og en dygtig Faarepasser kan i Regelen redde alle 3 Lam, om ikke paa anden Vis, saa ved at anbringe det ene hos et Faar, som nogenlunde samtidig foder kun eet Lam. II. Opdræt af Lam. Lammene begynde tidligt at pille fint Ho og kunne allerede, naar de ere3—4Uger gamle, ogsaa tage lidtKraftfoder til sig, Klid, udblødteSErter og fint knuste Horfrokager. Og om end g an ffe vist den rigelige Modermælk, frembragt ved kraftig Fodring, er det, som hurtigst giver Lammene deres Udvikling, kan dog saadan ekstra Fodring nok hjælpe noget til., Og det passer meget godt, at Lammene lukkes fra i et særskilt Rum, hver Gang Moderfaarene stulle fodres, saa at disse uden Forstyrrelse kunne faa Lov til at æde. Lammene bydes der i lave, let flyttelige Krybber (2 i Vinkel sammenslaaede Breeder, hvilende paa korte Ben) lidt Kraftfoder blandet med fintflaarne Roer eller endnu bedre med Sukkerroeaffald, af hvilket de kunne eede en forbavsende Mængde. Og det er en enorm Tilvækst, saadanne velplejede Lam kunne opnaa. Ved 7 Ugers Alder kunne de veje godt 40 Pd. (20 Kg.), og da de sæd- vanlig ved Fodselen veje knapt 10 Pd. (5 Kg.), have de altsaa lagt godt 0/G Pd. (0,3 Kg.) paa pr. Dag. Overgangen fra Stald til Græs kan være ret vanflelig. Faarene skulle helst tidligt ud, da Græsset ikke gerne maa blive for stort, men selv om man har Staldene vel ventilerede og end ydermere vænner Lammene til Luften ved jævnlig at holde dem i Folden ved Stalden, saa lide de dog i mindre gunstigt Vejr let ved Overgangen, saa meget mere som den ved Græsset forandrede Modermælk ogsaa har en uheldig Ind- flydelse. De ældre Lam klare sig jo bedst, men man ser dog oste selv saadanne i Over- gangstiden lide af Stivkrampe, der sætter dem meget tilbage og endog oste frem- kalder en ikke ringe Dødelighed. Man bor derfor gore Overgangen lempelig i den forste Tid og lukke Faarene paa Græsset nogle Timer om Dagen, medens Lammene holdes inde, saa at Mælken gradvis forandres; desuden letter et godt Roefoder paa Stald meget Overgangen til Græs. Passer man tillige, at Lammene de forste Gange komme ud i nogenlunde godt Vejr, vcrnnes de forholdsvis snart til, saa at de hen midt i Maj Manned kunne ligge ude om Natten med, naar de da ikke ere alt for smaa, og de trives da ud- mærket godt i de forste Maaneder paa Græsset, naar dette er passende. Ved de mindre Faarehold tøjres Faarene i Regelen bag Koerne eller paa det simpleste Græs. Er man ikke for knap ved dem, giver dem tilstrækkelig lange Tojer og flytter dem jævnligt, kan dette meget godt gaa, og faa Lammene Lov til at gaa lose, blive de federe og naa en tidligere Udvikling end Flokkelam. Men en Del Skade forvolde saadanne losgaaende Lam i de tilstødende Kornmarker; derfor blive de oftest tøjrede hen ved St. Hans- dagstide, i Regelen i samme Tojr som Moderen. Lammene væn nes fra efter at have gaaet 3 å 4 Maaneder hos Moderen, saa at altsaa Lam, som ere fodte forst i Marts, kunne tages fra ved St. Hansdagstide. De sildige Lam maa helst vcrnnes tidligt fra, da en Fravænning sidst i Juli Manned er uheldig, fordi man, jo længere Tiden trækker hen, har desto vanskeligere ved at skaffe godt, friskt Græs til Lammene efter Fravænning. De tidligt fodte Lam komme selvfølgelig lettest over denne noget vanflelige Periode, men har man kun friskt, ungt Græs, saasom Eftergrcesning paa en nylig slaaet Mark eller Eng, kunne Lammene nok blive ved at gaa frem, om end Tilvæksten nu bliver betydelig mindre. Men det forste Esteraar er alligevel