Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

324 Svinet. række gennemgaaende for dette Marked, og mange Steder var man virkelig naaet vidt frem i denne Avl; vore Svin have derfor i det hele taget Til- bsjelighed til at blive korte og fede. I de sidste Aar ere imidlertid de fleste Svinehold blevne mere eller mindre paavirkede af det engelske Markeds For- dringer. Som Provins betragtet, var Jylland den Landsdel, hvor man tid- ligst lagde an paa „Slagterisvin" (Svin til de sydengelste Forbrugere). Jylland har ogsaa gennemgaaende et bedre Slagterisvin (eller Ksdsvin) end Øerne, og Vestjylland er forrest i Rækken; der finder man gennemgaaende en lang, ksdfnld og tillige trivelig Race, medens de korte, brede og dybe „Fedesvin" navnlig stulle ssges i de andre Provinser. De gode Slagteri- Fig. 119. Slagterisvin (Kodsvin). svin har man desværre kun faa Steder faaet ved at oparbejde dm'nationale eller stedlige Svinebestand; man har de fleste Steder fludt en Genvej ved Anvendelsen af store Iorkshireorner (Orner af den store hvide engelste Svinerace). Man er derved kommen hurtigere til Maalet, og hvor man er bleven staaende paa et passende „Forcedlingstrin", har det heller ikke skadet; men hvor man er gaaet for vidt, har man faaet Sygelighed og mindre Frugt- barhed ind i Svinebestanden, der ikke passer til vort Klima. Havde man anvendt den langsommere, men lige saa sikre Vej at forædle den nationale Svinebestand i sig selv, vilde man have kunnet naa samme Maal og bibeholdt den nødvendige Haardfsrhed. Til en vis Grad er Krydsningen tilstedelig i Svineavlen og da navnlig til Prodilktion af Brvgsdyr, d. v. s. Dyr, der ikke ere bestemte til Avl; thi saadanne Dyr kan man med Fordel kæle for; men Moder-