Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

c iyf/i Danmarks Svineavl. 325 bestanden, Avlsdyrene, maa i Regelen helst være af den nationale, akklima- tiserede Race; den bvr man forædle i sig selv; thi da ser man et virkeligt Fremstridt i enhver Forbedring af Formen. Men er Krydsningen til en vis Grad tilstedelig, saa kan der ved Siden af den egentlige Land avl, som bsr være Grundlaget for al Svineavl, eksistere en anden Avl af Svin heri Landet, en Avl af fremmede Racer, der ved Blanding med den nationale Svinebestand giver gode BrUgsdyr, som ere triveligere, om end mindre haard- fore, end Dyr af ægte Landrace. Af saadanne Racer maa den store hvide engelske Svinerace (det store Jorkshiresvin) anses for godt egnet for det engelske Marked, medens det middelstore Yorkshiresvin og Fig. 120. Fedesvin. Berkshiresvinet, samt Poland-Chinasvinet passe bedre for det tyske og danske Markeds Fordringer. III. Udvalg af Tilllrgsdhr. Det er imidlertid ikke nok at vælge den rette Race; hvis man ikke leder sin Avl med behorig Orden, naar man ikke ud over et vist Lavmaal af FUldkommenhed, og i den Retning have vi Danfle endnu meget at lære i Svineavlen. Naar man vælger sine Tillcegsdyr, sorger man selvfslgelig altid for, at de ere af den snskede Form, hvilket ogsaa er den forste Betingelse for et heldigt Resultat; men dermed slaar man sig alt for ofte til Ro; man gør sig ikke den Umage at underssge nærmere, hvilke svrige Egen- flaber de til Avl Udvalgte Individer ere i Besiddelse af. Det er indlysende, at man kan nære storre Forventninger til en Orne eller en So, naar den har en god Stamtavle, d. v. s. naar dens Forældre og Forfædre i flere Slægtled have givet et passende Antal Afkom af udmærket Kvalitet, end naar 21*