Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

326 Svinet. man ikke kender noget til Avlsdyrets Afstamning. Derfor bsr man aldrig Undlade at soge saa nøje Oplysninger som muligt i den Retning. Stam- tavler har man nu imidlertid i Almindelighed ikke over Svinene herhjemme, saa det er vanfleligt at faa saadanne at ststte sig til; men man bsr ikke Undlade at underssge Avlsdyrets Forceldre og dets tilstedeværende Slægt. Man bor altid lægge Mærke til, om det Dyr, man onfker til Avl, er ud af et stort, godt og ligeligt udviklet Kald, og om Moderens øvrige Afkom er godt. Det er meget almindeligt, at en So, der kun giver faa Grise, for- maar at opamme disse særlig godt, saa at de blive storre og smukkere end jævnaldrende af et storre Kuld, men den Slags Grise bor man ikke anvende til Avl, fordi den Egenskab at give smaa Kllld ofte over- fores paa Afkommet, og fordi det Forspring i Stsrrelse, som saadanne Grise have i den ganste unge Alder, ikke holder sig. Man bsr altid ssge at faa en Del andet Afkom efter Faderen at se, og knn hvis denne Under- sogelse falder tilfredsstillende nd, gøre Alvor af sin Beslutning. Navnlig bor man gøre sig til Regel aldrig at vælge en Tillægsorne uden at vide Besked om disse nævnte Forhold. Men selv om man faar tilfredsstillende Svar paa disse Spsrgsmaal, saa man faar virkelig gode Avlsdyr, er det ikke tilstrækkeligt. Man bsr desUden holde nøje Regnstab med deres Afkom for derved efterhaanden at sigte sin Svinebestand og gøre denne mere og mere fUldkommen. I en lille Bedrist, hvor der kun er 2—3 Soer, fiulde man synes, at man kunde stole paa sin Hukommelse i den Retning, og dog viser det sig at være vanskeligt; thi det er sjældent, at der vides Besked om mere end 1 Slægtled tilbage, naar man sporger om Afstamningen; ofte vides det ikke engang, hvilken Orne der er Fader til Avlsdyrene. I storre Svinehold er det imidlertid aldeles umuligt at huske Rede paa Afstamningen, naar man ikke har et Regnflab at støtte sig til. Man bor derfor altid mærke sine Soer og Orner og nedskrive, naar Soerne farre, med hvilken Orne de ere parrede, hvor mange Grise de faa, og hvorledes det gaar med Askommet; man bor mærke bette, saa at man altid kan kende Afstamningen ved Afgangen, og Vægt og Alder bor da noteres i Afkoms- rubrikken. Fsrer man et saadant simpelt Regnflab, samtidig med at man, for at have noget at vrage imellem, opdrætter et storre Antal Grise til Avl end sædvanlig, vil man efterhaanden faa et godt Indblik i sine Avlsdyrs Egen- flaber, baade Soernes og Ornernes; man vil faa Kendflab til de Dyr, der helst bsr parres sammen, og man vil hUrtigt faa Øjet aabent for, om en Orne er værd at holde paa eller ikke. Det horer nemlig til de store Fejl, der ofte begaas, at man beholder en Orne, der i Virkeligheden giver daarligt Afkom, alt for længe, alene paa Grund af dens fortrinlige Idre, og omvendt hænder det ikke sjældent, at Opdrætterne herhjemme fælge deres bedste Avls- dyr, naar blot den Pris, der bydes for dem, synes hoj. En af Verdens betydeligste Svineopdrættere, Mr. Sanders Spencer i England, har nylig i „Live Stock Journal" udtalt sig saaledes: Den, der onsker at oparbejde et