Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Danmarks Svineavl. 327 godt, lønnende Svinehold, maa forst og fremmest sorge for at faa en god, fremragende Orne fra en af de Stammer, der svare til hans Ojemed, og han bor ikke sky nogen Ulejlighed for at komme i Besiddelse af en saadan Orne. Soerne bor han udsoge i Svine- hold, der i flere Aar ere arbejdede hen imod det Maal, han selv tilstræber, hos Opdrættere, der lede Avlen efter sunde og fornuftige Principper, d. v. s. hvor der er lagt mere Vægt paa at danne en Stamme af frugtbare, tidligt modne, haardfore Svin end paa at frem- stille Skuedyr, og hos saadanne Opdrættere flal han saa soge at faa de bedste Grise og de bedste Soer. De Soer, han derved kommer i Besiddelse af, ville sjældent slaa fejl, men næsten uden Undtagelse give godt Afkom. Og naar de parres med den særlig udsøgte Orne, vil vedkommende i Lobet af 2—3 Aar netop komme i Besiddelse af en saadan Svinebestand, som han onfler sig. Men i Svineavlen som i al anden Avl er det nødvendigt vedblivende, Aar efterMar, at udsøge de bedste Elementer i hver Familie til fortsat Avl for at opretholde sin Hjord. Og et andet Princip maa følges lige saa strengt, hvis man onster at hore blandt de forste Opdrættere, nemlig aldrig at sælge det allerbedste. — Mr. Spencers Raad er øjensynlig for- nuftigt, det hviler paa en meget lang, selverhvervet Erfaring, og det kan folges af enhver, der har Interesse for Svineavlen. Det flal endnu kun tilfsjes, at man helst stal vælge Tillægsdyrene af Foraarskuldene, da disse have de bedste Betingelser for en sund og god Udvikling. * * * Bed Indkod af Svin kan det ofte have sin Betydning at kunne bedømme Alderen. Det eneste Hjælpemiddel, man har hertil ved Siden af det rene ©føn, afgiver Svinets Tandsæt, som det derfor er ret praktifl at kende noget til, flont det er vanskeligere at undersøge Tænderne hos Svinet end hos vore andre Husdyr. Det er dels Tidspunktet for Tændernes Frembrud, dels Tidspunktet for deres Skifte, der kan give Oplysning om Alderen; men det er ikke saaledes, at Teenderne bryde frem eller stiftes paa en bestemt Dag; i saa Henseende er der nogen individuel Forskel, ligesom Racen og Opdrcetnings- maaden kan have nogen Betydning. Grænserne ere dog saaledes afstukne, at der kan frem- sættes Regler, som man i det praktiste Liv kan folge med Fordel. I kortfattet Form gengives her, hvad Professor Prosch i saa Henseende oplyser i sit Skrift om Svinets Avl og Pleje. Grisen fødes med 2 spidse, kegledannede Teender i hver af de 4 Kæbehalvdele. Disse Teender sidde helt ud til Siden og se ud som et dobbelt Sæt Hjørnetænder, medens det i Virkeligheden er Mælkehjornetanden og den yderste Mælkefortand. Midten af Kæberne er ganfle glat og tandløs. Naar Grisen er omtrent en Maaned gammel, bryder det inderste Par Fortænder frem saavel i Over- som Undermunden. Samtidig fremkomme de 3 Mcelkekindtcender i hver Kæbe; den bageste af disse er let kendelig, da den er trelappet. Naar Grisen er henved 3 Maaneder gammel, viser det mellemste Par Fortænder sig i Mellem- rummet mellem de 2 tidligere frembrudte, og Grisen har saaledes nu alle sine Mælketænder. Imellem 3dje og 6te Maaned kendes Alderen kun af det unge Dyrs tiltagende Vækst, og ligeledes ville de lange, næsten vandret liggende Fortænder i Undermunden i dette Tidsrum vedblive at flyde sig frem over Gummen, saa at de omtrent ved 6te Maaned have naaet deres fulde Længde. Den yderste Fortand staar nu ogsaa i længere