Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Svinet. 328 Afstand fra Hugtanden som Folge af Kæbens Vækst. Naar 6te Maaned er tilbagelagt, viser den første blivende Kindtand, den 4de i Rækken, sig. Omtrent samtidig iagt- tages en lille kegleformig Tand, Ulvetanden, imellem Mcelkehugtanden og den forste Mcelkekindtand. Tandskiftet begynder, naar Svinet er 9 Maaneder gammelt, og Teenderne afløses i samme Orden, i hvilken de ere frembrudte. Den blivende Hjørnetand, Hugtanden, og den yderste Fortand stiftes omtrent paa samme Tid. Disse Teenders Frembrud yde derfor et meget godt Holdepunkt. Endelig vil ogsaa den 5te (eller 2den blivende) Kindtand bryde frem i denne Alder. Naar Aaret er fyldt fliftes det inderste Par Fortænder. I Undermunden vise de sig baade ftørre og bredere end de fældede Mælketænder, og de ere desuden kendelige ved en af 2 Furer begrænset Lcengdekam paa den bageste (opad vendende) Flade. Til samme Tid pleje ogsaa de 3 Mcelkekindtcender at skiftes; de 2 forreste falde gerne noget tidligere ud end den 3dje, men Tidsforflellen er ikke stor, og i 15de Maaned ere de alle 3 som ostest udvoksede, saa at de staa i Højde, med de ovrige Kindtænder. I 15de Maaned have desuden de inderste Fortænder naaet deres fulde Længde. Kort Tid ester bryder gerne den mellemste Fortand frem og folges umiddelbart efter af den sidste (den 6te) Kindtand. Tandskiftet er saaledes sluttet i 18de Maaned. I den senere Alder er det kun For- og Kindtændernes Slid og morkere Farve samt Hugtændernes tiltagende Størrelse, som kunne vejlede Skonnet. Hugtænderne ere mindre hos Soen end hos Ornen, og hos Soen afslutte de Væksten omtrent med det fyldte 2det Aar, medens de hos Ornen vedblive at vokse saavel i Længde som især i Omfang. Te forbedrede Racer have gennenigaaende langt svagere Hugtænder end de gamle Landracer, og Gildning Hemmer altid Hugtandens Udvikling. C. Svineavlens praktiske Ledelse. Ved Statskonsulent Peter August Morkeberg. I. Brunst og Parring. Allerede i 3—4 Maaneders Alderen begynder Ksnslivet at vaagne hos Svinet, og saa snart dette er Tilfældet, bor de for- stellige Ksn stilles fra hinanden. Man har mange Eksempler paa, at Soer ere blevne drægtige i deres 4de Maaned, hvilket selvfølgelig Hemmer Udviklingen i betydelig Grad. Brunsten hos Soen ytrer sig ved Uro, Mangel paa Ædelyst, Opsvulmen af de ydre Kønsdele og Lyst til at springe op paa andre Svin. Hos unge Soer (Gylte) er Brunsten meget iojnefaldende, medens den oste giver sig mindre tydeligt til Kende hos ældre. Begæret plejer at indtræde en halv Snes Tage ester Diegivningens Ophor og viser sig derefter som Regel med ca. 3 Ugers Mellemrum. Naar Soen holdes indespærret, ytrer Parrings- lysten sig undertiden meget svagt, hvorimod den giver sig tydeligere til Kende i Friluftslivet. Det Antal Soer, som en Orne kan betjene, er meget forskelligt efter Forholdene. I Irland, hvor det er en særlig Bestilling at være Ornemand, og hvor Ornen kun faar Lov at give Soen 1 Spring, idet Bedækningen soregaar i det fri, medens Orne- manden overværer Parringsakten, kan en kraftig Orne bedække over 300 Soer aarlig. Men under de almindelige Forhold herhjemme, hvor enten Sven bliver lukket ind t