Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 27 og Ravnencebsben- Skulderbladet er sabelformigt og ligger næsten i Retning med Hvirvelraden. Fortil staar det under spidse Vinkler udvendig i Forbindelse med Ravne- ncebsbenet, indvendig med Noglebenet. Ravnenæbsbenet medvirker ved Dannelsen af Ledstaalen for Overarmbenet og er med sin nederste, forfra bagtil fladtrykte Ende for- bundet med Brystbenet; oventil er det ledfsjet med Noglebenet. De to No g leb en ere nedentil sammenvoksede og danne derved det saakaldte Gaffelben, som ved et Baand er forenet med Brystbenet og virker som en Fjeder, der forhindrer, at Vingerne nærme sig for stærkt til hinanden, naar de Muskler, som bevæge dem nedad, trække sig sammen (Chauveau). Overarmen danner en meget spids Vinkel med Skulderbladet, og strækker sig ligesom dette næsten til Bækkenet. Paa Underarmen er Albuebenet stærkere end Spolebenet. Fod- eller rettere Haandroden indeholder kun 2 Knogler, Mellemhaanden bestaar af 2 lange og 1 kort Ben, som ere sammenvoksede, og af hvilke det midterste bærer 2, de andre hver kun 1 Taaledstykke. Baglemmerne bestaa af de samme Afsnit som Pattedyrenes; kun Fodroden er væsentlig afvigende. Den bestaar kun af to Rækker Ben, en overste og en nederste, som hos den udvoksede Fugl ere sammenvoksede henholdsvis med Skinnebenet og Mellem- foden, saa at Fodroden, naar Dyret er fuldt udviklet, tilsyneladende mangler ganske. Af de 4 Mellems o db en ere de 3 sammenvoksede, det 4de ganske kort. Tæernes Antal er i Regelen 4, af hvilke den ene er ganfle kort. Antallet af Ledstykkerne i Tæerne er til Dels ftørre end 3 (se Fig. 15). 2. Musklerne. Om Fuglenes Muskelsystem skal kun bemærkes, at det i det store og hele bestaar as de tilsvarende Muskler, som man træffer hos Pattedyrene; men na- turligvis er deres Form og indbyrdes Leje afpasset ester Fuglenes særlige Benbygning. Deres vigtigste Muskler, be, som bevæge Vingerne, ere kraftigere og storre (veje mere) end alle de andre Muskler tilsammen; det er dem, som danne „Brystet". Endelig kan det fremhæves, at mange af Mustlernes Sener hos Fuglene ere omdannede til Benstrenge. II. NerveMemet, Sanseredskaberne samt Huden og de dertil hgrende Dannelser. Nerver og Sanseredskaber kaldes de dyriste Redskaber, ved hvis Virk- somhed alle de andre Organers Arbejde styres og reguleres. a. Nervesystemet. De Organer, hvis Virksomhed er afhængig af Viljen, styres af Nerver, som henhsre til det bevidste Livs Nervesystem; de, som arbejde uafhængig af Viljen, staa under det Ubevidste Livs Nerve- systems Ledelse. Knudepunktet for de fsrste er Hjernen og Ryg- marven, der ere omgivne af flere Hinder samt indesluttede i og beflyttede af Hjernekassen og Rygmarvskanalen. Fra disse Centraldele udgaa, paa lignende Maade som Telegraftraade fra Centralstationer, Nerverne parvis som Bundter af hvide Traade, der udstille sig fra hverandre, idet de afgaa til de to Legemshalvdeles enkelte Dele. Igennem de saakaldte For- nemmelsestraade ledes Indtryk fra de Organer, i hvilke Traadene ende, til Hjernen og Rygmarven; igennem de saakaldte Bevcegelsestraade for- plantes Virksomheden fra Centraldelene til Organerne. Medens Nervetraad- bnndterne — Nerverne — i en vis Forstand forgrene sig, ere de enkelte