Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
28 Grundtrcrk af Husdyrenes Bygning og Liv. Traade ugrenede og lede hver især kun ganske bestemte Indtryk. Dette er navnlig paafaldende ved de Nerver, der staa i Forbindelse med Sanse- redstaberne. Saaledes vil f. Eks Paavirkning af Synsnerven altid opfattes som en Lysvirkning, selv om Paavirkningen er af ren mekanifl Natur. (Bed et Slag i Øjet faas Lysfornemmelse — „det gnistrer for Øjnene"). Det ubevidste Livs Nervesystem styrer især Virksomheden i de indre Organer (Fordsjelses-, Blodomlsbs-, Aandedræts-, Urin- og Ksns> organer). Det bestaar af Nerveknuder og -traade; de fsrste ere dels anbragte i Nærheden af de forflellige indre Organer, dels Under Hvirvelraden, dels endelig ved Grrmden af de til det bevidste Livs Nervesystem horende Nerver, der udgaa fra Rygmarven gennem Nerveaabningerne. b. Sanseredskaberne tjene til at opfatte forskelligartede Indtryk fra Omverdenen; gennem deres Nerver ledes Indtrykkene saa til Nervesystemets Centraldele, og her fremtrcede de for Bevidstheden. Dyret har som bekendt 5 Sanser, ved hvis Hjælp det kan fole, smage, lugte, se og hore, og hvis Redstaber ere henholdsvis Huden, Mundens og Tungens Slim- hinde, Næsehulens Slimhinde, Øjet og Øret. Nerverne, der fore til disse Organer, ende der paa ganfle ejendommelige Maader. Selve Sanse- redflaberne, hvis finere Bygning vi dog ikke stulle beskæftige os med her, ere paa forflellige Maader indrettede saaledes, at de blive særlig egnede til at kunne opfange ganfle bestemte Slags Indtryk. Saaledes bestaar f. Eks. Øret af forflellige Afsnit, som kunne opfange, forstærke og forplante Lyden, og Øjet af et gennemsigtigt Legeme, Linsen, der samler Lysstraalerne, der falde gennem Djets forreste, glasklare Hinder, paa Øjets Baggrund, hvor Synsnervetraadene ende. Naar disse Dele af Øjet derfor ved Sygdom blive uigennemsigtige, mister Dyret Synet. Husdyrenes Sjæleliv, som væsentligst beror paa Sansernes og Hjernens Virksomhed, er forholdsvis stærkt Udviklet, og den store Rolle, Husdyrene spille som Tjenere for Menneflet, beror netop ofte paa deres forholdsvis vel Udviklede Forstand, som bl. a. viser sig ved fremtrædende Opfattelsesevne, Lcervillighed og Efterlignelsesdrift, og der er heller ingen Tvivl om, at det for en stor Del netop er disse værdifulde Evner hos nogle faa Dyrearter, som have gjort det muligt for Menneflet at omdanne dem fra deres oprindelige vilde Tilstand til Husdyr. c. Huden og de dertil horende Dannelser. Hnden tjener ikke alene som Fsleredskab, men er ogsaa i andre Henseender et meget vigtigt Organ, idet den danner et beskyttende Overtræk over Legemet og tillige er et vigtigt Aanderedskab samt indeholder særegne Kirtler. l. Huden (se Fig. 16) bestaar af flere Lag: Overhud og Læderhud, hvortil der slutter sig et Lag Bindevæv.