Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed.
29
Fig. 16. Gennemsnit af Huden.
(Efter Chauveau.)
Det pverste mørte Parti er Overhuden, det
nedenforliggende Lcederhuden.
1 og 2. Svedkirtel (2) med ttdfMngsgang (1).
8 Fedtkirtel. 4. Haarscek. 5. Haarets Rod.
6. Fedtceller i det under Lcederhuden værende
Bindevæv.
Fedtet mange
a. Overhuden er dannet af Hornvcev og egner sig af den Grund særdeles godt
til at beskytte Legemet mod Varmetab; den indeholder ikke Aarer, men ernceres fra det
dybere liggende, aare- og nerverige Hudlag, Læder-
huden. Overhudens yderste Lag kaldes Hornlaget
og bestaar af flade, lidet vandholdige Celler, dens
dybeste, nærmest Lcederhuden liggende Lag kaldes
S lim la g et; Cellerne i dette ere rundagtige og
rige paa Vcedste. I Slimlaget ende Folelsesnerverne.
b. Lcederhuden udmærker sig bl. a. ved
sin Styrke og Smidighed, som gør, at den kan
lempe sig efter de indenfor liggende Bloddeles
Form, som veksler, især naar Dyret bevæger sig;
i særlige Indtrængninger af Lcederhuden, i de
saakaldte Ha arsække, ere Haarene (se senere) ind-
plantede. Hudens Betydning som Aanderedstab
beror væsentlig paa Læderhudens Aarerigdom, der
tillader en forholdsvis nær Berøring mellem Blodet
og den atmosfceriste Luft. Hudens Kirtler (se
senere) ere ogsaa for største Delen lejrede i Lceder-
huden. Under denne findes endelig
c. et lost Bindevævslag, der, efter som
Dyret er fedt eller magert, er mere eller mindre udfyldt med Fedt. Dette tjener ligesom
ndre Steder i Legemet dels som Reservencering for dette, naar Tiderne
ere knappe — derfor afmagrer et Dyr, naar det fodres knapt — dels
tjener det til Beflyttelse mod Varmetab — derfor er Mængden af Binde-
væv og Fedt under Huden ogsaa sædvanlig störst hos Dyr, der have
hjemme i kolde Lande.
2. Hudens Horndannelser. Disse ere foruden Haarene
og Fjerene, der væsentlig tjene som Varmebeflyttere, Hove
og Klove, som beflytte Legemsdele, der ere udsatte for særlig
stærkt og stadigt Slid, Kloer, der benyttes som Arbejds-
redstaber eller Angrebsmidler, samt Horn, der gore Tjeneste
som Forsvars- og Angrebsvaaben. Endelig træffes i Hestens
Hovstceg en særlig Horndannelse, Sporen, samt paa den ind-
vendige Side af dens Underarm og paa Baglemmets Mellem-
fod de saakaldte Kastanjer.
a. Haarene*) ere i flraa, paa forskellige Dele af Legems-
overfladen forstellig, Retning indplantede i Lcederhudens Jnd-
krcengninger. Haarene i hvert af de paa denne Maade frem-
kommende Haarfelter gaa alle i samme Retning, og i Al-
mindelighed er denne gunstig for Aflsb af ydre Væde (Regn), som
træffer Dyret, naar det færdes i det fri, samt for Aflsb af Sved.
Fig. 17.
Et Uldhaar
med taglagte
Overhudceller.
(Efter Bohm.)
*) Fuglenes Fjer ere lignende Dannelser som Haarene; men Enkelthederne ved deres
Bygning og Dannelse skulle ikke omtales her.