Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 29 Fig. 16. Gennemsnit af Huden. (Efter Chauveau.) Det pverste mørte Parti er Overhuden, det nedenforliggende Lcederhuden. 1 og 2. Svedkirtel (2) med ttdfMngsgang (1). 8 Fedtkirtel. 4. Haarscek. 5. Haarets Rod. 6. Fedtceller i det under Lcederhuden værende Bindevæv. Fedtet mange a. Overhuden er dannet af Hornvcev og egner sig af den Grund særdeles godt til at beskytte Legemet mod Varmetab; den indeholder ikke Aarer, men ernceres fra det dybere liggende, aare- og nerverige Hudlag, Læder- huden. Overhudens yderste Lag kaldes Hornlaget og bestaar af flade, lidet vandholdige Celler, dens dybeste, nærmest Lcederhuden liggende Lag kaldes S lim la g et; Cellerne i dette ere rundagtige og rige paa Vcedste. I Slimlaget ende Folelsesnerverne. b. Lcederhuden udmærker sig bl. a. ved sin Styrke og Smidighed, som gør, at den kan lempe sig efter de indenfor liggende Bloddeles Form, som veksler, især naar Dyret bevæger sig; i særlige Indtrængninger af Lcederhuden, i de saakaldte Ha arsække, ere Haarene (se senere) ind- plantede. Hudens Betydning som Aanderedstab beror væsentlig paa Læderhudens Aarerigdom, der tillader en forholdsvis nær Berøring mellem Blodet og den atmosfceriste Luft. Hudens Kirtler (se senere) ere ogsaa for største Delen lejrede i Lceder- huden. Under denne findes endelig c. et lost Bindevævslag, der, efter som Dyret er fedt eller magert, er mere eller mindre udfyldt med Fedt. Dette tjener ligesom ndre Steder i Legemet dels som Reservencering for dette, naar Tiderne ere knappe — derfor afmagrer et Dyr, naar det fodres knapt — dels tjener det til Beflyttelse mod Varmetab — derfor er Mængden af Binde- væv og Fedt under Huden ogsaa sædvanlig störst hos Dyr, der have hjemme i kolde Lande. 2. Hudens Horndannelser. Disse ere foruden Haarene og Fjerene, der væsentlig tjene som Varmebeflyttere, Hove og Klove, som beflytte Legemsdele, der ere udsatte for særlig stærkt og stadigt Slid, Kloer, der benyttes som Arbejds- redstaber eller Angrebsmidler, samt Horn, der gore Tjeneste som Forsvars- og Angrebsvaaben. Endelig træffes i Hestens Hovstceg en særlig Horndannelse, Sporen, samt paa den ind- vendige Side af dens Underarm og paa Baglemmets Mellem- fod de saakaldte Kastanjer. a. Haarene*) ere i flraa, paa forskellige Dele af Legems- overfladen forstellig, Retning indplantede i Lcederhudens Jnd- krcengninger. Haarene i hvert af de paa denne Maade frem- kommende Haarfelter gaa alle i samme Retning, og i Al- mindelighed er denne gunstig for Aflsb af ydre Væde (Regn), som træffer Dyret, naar det færdes i det fri, samt for Aflsb af Sved. Fig. 17. Et Uldhaar med taglagte Overhudceller. (Efter Bohm.) *) Fuglenes Fjer ere lignende Dannelser som Haarene; men Enkelthederne ved deres Bygning og Dannelse skulle ikke omtales her.