Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

30 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. Haaret bestaar af flere koncentrifle Lag Celler; de yderste, der danne Haarets Overhud, ere omtrent firkantede og taglagte, med de fri Rande vendende mod Haarets Spids (se Fig. 17); derved gore de Haarets Overflade mere eller mindre ru. Under dem ligger et Lag langstrakte Barkceller, og inderst ligger Marven, hvis Celler ere delvis runde. Haarets Overhud og Bark ere Overhuddannelser og mangle aldrig, Marven er nærmest at opfatte som en Lcederhuddannelse; den mangler sædvanlig i de saakaldte Uldhaar, der ere blödere end de marvholdige Dækhaar. Enkelte Dele af Legemet ere forsynede med særlig lange og tykke Haar; saaledes hos Hesten Panden med Pandelok, Hals- og Mankekammen med Man*) samt Lemmernes nederste Partier med Hov skæg. Disse Haarprydelser samt Halen tjene til Dels som Beflyttelsesmidler (imod Solstraaler, Insekter og Smuds) for særlig sinhudede Dele af Dyret. Fremdeles bære Ojelaags- randene samt Partiet omkring Øjnene og Munden lange Haar — henholdsvis Dj enhaar og Varborster; de sidste ere gode Foleredskaber, da den Del af Huden, hvorfra de dannes, er rigt forsynet med Nerver. Haarenes Farve er forstellig; derved fremkomme forskellige Lod. Oste er Haarfarben paa begrænsede Dele anderledes end Farven af Haa- rene paa det meste af Kroppen; saadanne Haarpletter kaldes Aftegn. Fig. 20. Hovkapselen, set nedenfra. Billedet viser bl. a. Spmlinien, HjprnestMernes skraa Stilling, Dragtgruberne og Straaleklpften (Efter Bendz.) Fig. 18. Fig- 19. Uderste Taaled efter Af- tagning af Hovkapselen (Hudkronen og Hudvcrggen blottede). (Efter Bendz.) Den aftagne Hornvæg, set indenfra. (Efter Bendz.) 1). Hove kalder man de Hornkapsler, som omslutte Lemmernes yderste Taaled hos Hesten. De indenfor liggende Blsddele ere rigt forsynede med Aarer ligesom de af Hoven omgivne Knogler (se S. 16). Hos den voksne Hest er Hoven omtrent af Form som en skraat afskaaren, oventil hul, nedentil tuttet Kegle, som bagtil er forsynet med et Udsnit; hos Plaggen er Hoven cylinderformig, hos Fsllet omvendt kegleformig. Hovens eukelte Dele (se Fig. 18—21). Hovkapselens Væg kaldes Hornvæggen, dens Bund Saalen og Straalen. Hornvæggens forreste Del kaldes Taaen, Sidedelene Side- vægge, de bageste Partier Dragterne. Nedenfra set, er Forhoven næsten cirkelrund; dog er den udvendige Rand stærkere krummet end den indvendige, og bagtil findes et Udsnit, som udfyldes af Straalen. Baghoven er spidsere fortil, men ligner ellers For- hoven. Hovens forskellige Dele dannes fra de, under Hornkapselen liggende, aarerige Hudpartier. *) Betegnelsen „Man" (Mannen) benyttes sjælden; i Regelen kaldes de lange Haar langs Kammen „Manke"; men da dette er Navnet paa den Fremstaaenhed, som til Grundlag har de lange Torntappe paa de forreste Brysthvirvler, bør man ikke anvende det paa Haarene, der beklæde Hals- og Mankekammen.