Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Forny Lejeforhold og Virksomhed. Hornvceggen bestaar af et traadet udvendigt og et bladet indvendigt Lag (se Fig. 18); den dannes fra Hud kronen, der bestaar af en Masse tynde Hudforlængelser og omgiver Hovleddet; det bladede Lag er af lysere Farve end det traadede, kiler sig ned mellem de Hudblade, som danne Hudvæggen, og fremtræder paa Hovens Understade som den saakaldte hvide Linie eller Somlinien (se Fig. 20). Hudvæggen beklæder Hovbenets og Dragtbrustenes Overflade og bestaar af 5—600, nedentil frynsede, paa Højkant stillede, flade Hudforlængelser (se Fig. 19). Ved Hovkapselens Forbindelse med Kronen og Hudvceggen bliver Dyret ligesom ophængt i Hoven, og Rystelsen, der frem- kommer ved Hovslaget, naar Hesten bevæger sig, bliver derved fordelt paa en stor Flade. Horntraadenes nederste Ender danne den paa den ubeskaarne Hov fremstaaende Hov rand. Bagtil boje Hornvceggen og de tilsvarende Hudpartier sig omkring Hjornerne af Dragt- bruflene og beklæde disses indvendige Flader; derved komme de til at begrænse det Udsnit, som udfyldes af Straalen. Horn- væggenes Ombojningssteder kal- des Dragthjorner, de om- bojede Partier Hjornestotter. Oven paa disse hviler Hovsene- benet, og paa Grund asHjorne- stotternes særlige flraa Stilling (se Fig. 20) ville de ved Hjælp af Legemets, gennem Hovsene- benet virkende, Tryk, hver Gang Hesten træder til paa Foden, vige fra hinanden og derved bidrage til at udvide Hoven. Hornsaalens Omkreds er formet som Hornvæggens nederste Rand, dens Underflade er mere eller mindre hul; det Hudparti, fra hvilket Hornsaalen dannes, Hud- saalen, bestaar af en Mængde tcrtstaaende, sine Trævler. Straalen kaldes den tre- kantede, i sund Tilstand fyldige, temmelig blode og eftergivelige Hornpude, der udfylder Udsnittet dannes fra Hudstraalen, der er bygget som Hudsaalen. Mellem Straalen og Hjorne- stotterne findes Dragtgruberne; bagtil er Straalen forsynet med en Fordybning, Straalekloften; oventil gaar den over i det, ovenfor Hovens bageste Del værende, blode, behaarede Hudparti, Ballen; denne samt Hudstraalen dække ben, af et tykt Lag elastisk Væv bestaaende, elastiske Ballepude (Fig. 21 B); baade denne og Straalen ere virksomme ved Hovens Udvidelse, idet be, naar Hesten træder til, presses ud til Siderne og derved tvinge de udenfor liggende Dele af Hovkapselen fra hinanden. Ved en særlig Beliggenhed af Aarerne i Taaen kommer Blodtilstromningen til de Hudpartier, fra hvilke Hornkapselen dannes, og dermed ogsaa Hovens Vcekst til at staa i Forhold til det Om- fang, i hvilket Hesten ved Bevægelsen bruger sine Hove. Hver Gang nemlig Hesten træder til paa Benet, uddrives Blodet af Blodaarerne, som ere lejrede i Bloddelene; men derved ster en forøget Tilsugning af Blod gennem Pulsaarerne, som ere anbragte i Taaens Knogler og derfor ikke udsættes for at blive sammentrykkede under Bevægelsen. Dl). Ob. - Hu. Ho. Hk. 'Str. Hr. Hl. S. Fig. 21. Snit gennem Taaen og Hoven. (Efter Wilckens.) K. Kode-, Kr. Kron-, H. Hovben, Hs. Hovseneben, Ob. den over- fladelige-, Db. den dybe B-jescne, Hu. Huden i Kodebygningen, Hk. Hudkrone, Hv. Hudvceg, Ho. Hornvcrg, Hr. Hovrand, HL Hornvceqgens bladede Lag (SMlinre), S. Saal, Str. Straale, B. den elastiske Ballepude. i Hovens bageste og nederste Del (se Fig. 20); den